Følgerne er uoversk
Først sørger man for at en lille gruppe ballademagere bliver blandet ind i demonstrationen, og dernæst bruger man dette som en undskyldning for at arreste i hundredevis af fredelige demonstranter.
Politiets fremfærd kan kun tolkes som et ønske om magtdemonstration, og er et tydeligt bevis på hvad der sker når politi udstyres med yderligere beføjelser som det er sket i “lømmelpakken”, – et bevis som vi jo bare ikke behøvede da der er eksempler nok fra andre politistater.
Hvad vi ikke ved, er om det er noget som Politiet selv styrer, eller om også detaljerne er dikteret af Dansk Folkeparti via regeringen? Derfor er formålet også delvis ukendt, men den afstumpede tankegang og de katastrofale virkningerne er ikke til at fejl af.
- Man arresterer fredelige og sagesløse skattebetalende samfundsborgere i flæng. Budskab: hold dig væk fra demonstrationer eller du kan blive administrativ straffet for blot at være til stede.
- Man tvinger folk til at sidde i op til 4 timer på den kolde asfald idecember måned uden at kunne røre sig, hvilket er direkte sundhedsskadeligt og kan sammenlignes med tortur. Budskab: man arresterer demonstranter (=politisk fanger) og udsætter dem for torturlignende behandling. Jo, du læser rigtig, – det er ikke i Iran, men i Danmark der foregår ligenu.
- Man køre derefter folk til en Guantanamo-lignende fangelejr i Valby, som kun kan være opfundet og etableret af syge hoveder, men som politiet i flere TV-interviews har pralet af. Interviews med flere af de sagesløse indsatte har ydermere vist at politifolk i lejren har udvist en nedværdigende opførsel med råb og skrig og nægtet at svare på spørgsmål fra de uskyldig indsatte.
Følgerne er uoverskuelige:
1. Begivenhederne vil helt sikkert afholde mange almindelige mennesker fra at demonstrere i fremtiden. Hånden på hjertet, kære Lars Lykke, – er det hvad regeringen virkelig ønsker? – eller er politistaten bare prisen som du må betale til Dansk Folkeparti for regeringsmagten?
2. Focus er flyttet fra begivenheden, at 100.000 hr. og fru Danmark og hr. og fru Europa nstrerer for de kommende generationers levevilkår, og for at politikerne ikke bare skal snakke, men handle, og dvs. standse den ovdrift på vor klode som sker bare for at tjene penge, eller af hensyn til politiske magtstrategier.
I stedet for at fortælle om den næsten historiske demonstration, og folkets budskab, så er verdenspressen nu fyldt med politiets fremfærd og arrestationerne.
Og foruden at flytte focus fra det væsentlige, så sender det også et uheldigt signal fra et Danmark som har svært ved at feje for egen dør, når det gælder demokrati. Og dermed svækkes vore muligheder for at blive taget alvorlig, når vi kritiserer andre politistater.
3. Tryk avler modtryk, og vold avler mere vold, og de agressioner som er skabt ved de mange urimelige arrestationer må givetvis komme til udtryk før eller senere, – måske ikke så meget fra de fredelige arrestanter som personlig har følt uretfærdigheden, men mere fra andre grupper, herunder også ballademagere som søger efter gode undskyldninger for at lave ballade.
Derfor er politiets aktion ren og skær dumhed, med mindre at man altså ønsker ballade, for at kunne tage Guantanamo-lejren i Valby i brug og for at understrege sin magtrrposition og få endnu flere bevillinger til endnu mere optrapning?
Når alverdens statsledere dukker op i København i løbet af ugen kan forventes flere demonstrationer, og med den dagsorden som politiet nu har sat risikerer vi at mange fredelige demonstranter vil opgive og blive hjemme, men at ballademagerne vil bruge anledningen til at optrappe konfrontationen, og så kan vi i værste fald få “krig” i Københavns gader, som både gør det surt for os som bor og arbejder her, og igen flytter focus fra den vigtige folkelige klimadebat.
En sådan krig kunne måske være undgået hvis politiet havde opført sig ordentlig ved den store demonstration.