Danmark har desværre udviklet sig til et land, hvor menneskerettigheder kommer i anden række. Det har vi set før: Danmark var absolut fremherskende i datidens slavehandel, og vor behandling af tyske flygtninge efter 2. verdenskrig var heller ikke noget at prale af.
Men i de seneste mange år har Danmark ændret sig til at være foregangsland for humanistiske værdier, indtil for nylig, hvor egoisme og småborgerlighed synes at have fået overtaget.
Det må der gøres noget ved ligenu, og på alle de 4 niveauer:
Niveau 1. Den danske befolkning
Når man hører om sharia love, kvindeundertrykkelse og alle de andre sindssyge tiltag som sker i islams hellige navn er der ikke noget at sige til at mennesker bliver bange. Det er jo heller ikke ret mange år siden kristendommen blev brugt til undertrykkelse i Danmark (det sker som bekendt stadig mange andre steder), hvem kender ikke til ”Fiskerne”? Og jeg har selv oplevet Vestjylland for 40-50 år siden med alle de uskrevne regler og fordømmelsen fra indre mission af folk som handlede og tænkte alternativt. Og går vi lidt længere tilbage i tiden brændte man hekse og hængte folk i Jesu navn.
Alt dette ønsker ingen af os tilbage, og derfor er befolkningen selvfølgelig bange for nye strømninger som går i retning af religiøs fanatisme, ufrihed og undertrykkelse, og når man er bange, så reagerer man irrationelt.
Jeg siger ikke hermed at der er nogen undskyldning for at stemme på et facistisk og fremmedfjendsk parti, det burde vi være for kloge til. Men faren for genindførelse af religiøs fanatisme i et vist omfang er ikke utænkelig, og desuden er denne kendsgerning en kærkommen undskyldning for noget som man måske ikke tør sige højt: nemlig at vi ikke vil dele vor økonomiske velfærd med andre folkeslag.
Problemets løsning er folkeoplysning. Vi skal ikke tolerere nogen form for tilbagevenden til religiøs fanatisme i Danmark, men dette handler ikke om lovgivning, det handler om at befolkningen blander sig på alle niveauer, fra vuggestuer til begravelsespladser, og skaber kommunikation og diskussion lokalt, regionalt, nationalt og internationalt og inddrager hinanden i debatten, uanset alder, køn, herkomst osv.
Det kræver at man medvirker til at skabe anerkendelse, dels ved at tale sammen og dels ved at forstå at vi må deles om ressourcerne og arbejdspladserne osv.
Men når mange mennesker styres af frygt, må det være en samfundsopgave at styre denne frygt, og eneste middel i denne kamp er oplysning, oplysning og oplysning.
I denne sammenhæng er det et stort problem at pressen desværre har udviklet sig fra oplysning til underholdning. (Citat fra DR-2-Deadline: ”det var så hvad vi havde til denne deadline, i morgen kommer NN. med nye historier …”). Jeg vil ende tilbage til pressens rolle i en anden artikel.
Niveau 2. Folketinget
I Danmark har vi demokrati, i hvert fald formelt. Men desværre betyder et parlementarisk demokrati også at et spinkelt flertal kan bestemme over os allesammen, og endog sende Danmark i krig, samt foretage direkte undertrykkelse af det enkelte menneske, i form af at skabe lovgivning som splitter familier og forbyder folk at leve sammen med dem som man elsker.
Desværre handler folketingspolitik, og dermed lovgivningen mindre og mindre om idealisme og ønsket om at skabe og bevare et godt samfund for os alle, og mere og mere om at tækkes de vælgergrupper som giver flest stemmer, og dermed sikrer at man kan få og beholde magten.
Dermed bliver lovgivningen, som vi alle skal leve med og under, indirekte styret af befolkningens frygt og sker således på irrationelle præmisser. Derfor er det muligt at lave undertrykkende og nytteløs terrorlovgivning, at indføre højere straffe, at øge politiets bevillinger, og skabe love som diskriminerer og undertrykker de svage og som gør folk ulykkelige. Alle sådanne tiltag gennemføres, selv om alle undersøgelser viser at den slags kun kan skabe frustrationer og dermed had og ufred, og i de fleste tilfælde modarbejde det formål som ellers var hensigten. Et kontant eksempel er reglen om at man skal stille en bankgaranti på kr. 53.098 for at bo i sit eget land med en ægtefælde eller kæreste som ikke er født i Danmark, – med andre ord, menneskerettigheder er kun for dem som kan skaffe en bankgaranti på kr. 53.098, – det kan man da vist hverken kalde demokrati, humanisme eller ligestilling?
Det kan undre at politikere kan være så skruppelløse og i den grad lade sig styre af frygten i befolkningen, men heldigvis er det da heller ikke alle politikere. Og det har endog vist sig i mange tilfælde, at folketingspolitikere end ikke har været klar over hvad de egentlig har stemt for i salen.
Problemets løsning: stem den slags mennesker ud af Folketinget, både de skrubbelløse og dem som ikke sætter sig ordentlig ind i tingene. Stem på de få dygtige humanister, uanset partifarve. Og meld dig ind i et parti, så du kan være med til at bestemme hvem der bliver opstillet til Folketinget.
Og for at alt dette kan lade sig gøre er det igen folkeoplysning som er vigtig. Og folkeoplysning kan gøres på mange måder, – Niels Hausgaard har formentlig fundet én af de bedste metoder.
Niveau 3. Regeringen
Det er regeringens opgave efter bedste evne at handle som Folketingets flertal ønsker.
Men i virkeligheden har regeringen langt mere indflydelse, fordi den i modsætning til oppositionen har det store statsapparat til sin rådighed, og derfor er langt bedre rustet til at fremsætte lovforslag, og kan i øvrigt som den udøvende magt beslutte hvordan lovene fortolkes og administreres.
Og der er ingen tvivl om at den nuværende regering effektivt administrerer efter sit eget holdningssæt, hvor pengenes frie bevægelighed er vigtigere end menneskets, – hvor ”Ordnung muss sein”, også selv om det skaber mere undertrykkelse og dermed had og kriminalitet osv., end det skaber ”ordnung”, – og hvor det er vigtigere at værne om den almindelige og artige middelklasses nye Mazda, end at værne om det danske frisind og tolerance over for dem der er anderledes, hvadenten det skyldes oprindelse, eller bare en alternativ måde at tænke og leve på.
Problemets løsning: som tingene tegner sig ligenu kan der næppe på kort sigt skabes flertal for en regering som tænker i kærlighed, frihed og mangfoldighed i stedet for i restriktioner og undertrykkelse. Men selv om det vil være at gøre knuder på sig selv, så bør de Radikale nok alligevel overveje at gå sammen med V og K, alene med det formål at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, og dermed måske rykke holdningerne i regeringen bare et lille stykke til fordel for de menneskelige værdier. Og så er det yderst vigtigt at værne om Enhedslisten, som er rigtig gode til at sætte focus på urimeligheder og dermed være de undertryktes talerør.
På langt sigt handler det jo igen om folkeoplysning, og der skal måske slet ikke så meget til, fordi en meget stor del af befolkningen bør kunne vækkes til at være bevidste mennesker som har andet end frygt og egoisme i hovedet?
Niveau 4. Embedsværket
Uden soldater kan der ikke blive krig. Derfor bør alle nægte militærtjeneste. Men så enkelt er det bare ikke, for selv i det fredelige Danmark er der lovhjemmel for at tvinge folk til at deltage i den statsautoriserede vold.
Men der er ingen lovhjemmel for at tvinge folk til at arbejde i fx Udlændingestyrelsen eller i Politiet, og derfor må man antage at både sagsbehandlerne og deres chefer udfører deres arbejde uden at være tvunget til netop dette arbejde.
Sådan som min verden ser ud, så har man altid et ansvar for de handlinger som man foretager sig, og når en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen splitter en lykkelig familie og skaber ulykke, og chefen sanktionerer, så har de begge et ansvar. Og det samme gælder den politibetjent som påtager sig opgaven at afhente og udsende et familiemedlem og således gøre en familie fader- eller moderløs i lovens navn.
Det kan ikke nytte noget ”bare at passe sit arbejde” og være ligeglad med konsekvenserne for andre mennesker.
Når en ansat administrerer en restriktiv og undertrykkende lovgivning med hård hånd, uden hensyn til de mennesker som det går ud over, så er det samvittighedsløst og forkasteligt, uanset om det skyldes enighed i lovgivningen eller at man bare vil have sin løn for at sikre sin Mazda og lørdags-rødvinen, og i øvrigt er ligeglad.
Hvis folk tager afstand fra at være håndlangere for undertrykkelsen, så kan undertrykkelse ikke finde sted. Derfor har håndlangerne også et stort ansvar, og bør selvfølgelig nægte at udføre arbejde som skaber ulykke, nød og undertrykkelse. Netop dette aspekt burde komme meget mere frem i lyset i stedet for at være tabu. Ulydighed er det bedste middel mod undertrykkelse, men sommetider kræver det mod.
Problemets løsning: vi skal allesammen (og ikke mindst pressen) uafbrudt støtte de embedspersoner som har mod til at handle efter deres samvittighed (whiste-blower-sagen fra FET vedr. Iraq-krigen er et godt eksempel), og vi skal med alle ikke-voldelige midler modarbejde dem som hensynsløst ”bare passer deres arbejde”.
Konklusion
Det er klart for enhver, at det er uhensigtsmæssigt hvis hele verdens fattige befolkning pludselig flytter til Danmark, men det er der vist heller ingen fare for. Tværtom siger mine erfaringer fra adskillige fattige lande at de er mere fædrelandsorienterede end vi er og vil leve og dø i deres eget land.
Men selvfølgelig er der mennesker som trakter efter ”mælk og honning” ligesom vi gjorde i sin tid da vi udvandrede til Amerika, og derfor må der også finde en form for regulering sted, så globaliseringen kan tage form i et fornuftigt tempo. Husk dog lige på at en væsentlig forudsætning herfor selvfølgelig er at vi deler vor rigdom med den fattige del af verden, i stedet for bare at bygge Berlinmur uden om vort hus og baghave, som det sker i øjeblikket.
Det er også klart at vi ikke ønsker at vende tilbage til et samfund hvor det er religion og den dermed følgende intolerance som skal styre vor hverdag, og derfor må vi selvfølgelig passe på ikke at give efter for den slags tendenser og trends. Men også her handler det nok mest om at give folk fornuftige levevilkår, så bliver religiøs fanatisme som regel nedtrappet, – det viser historien.
Den nuværende danske udlændingelovgivning er for restriktiv, og måden hvorpå den administreres er endnu værre.
Den nuværende behandling af de mennesker som kommer i klemme i systemet er intet mindre end resultat af et afstumpet og skruppelløs menneskesyn, som må bekæmpes med alle ikke-voldelige midler, og på alle de nævnte 4 niveauer.
Det kan godt tænkes at vi med fordel kan leve med væsentlige restriktioner på området med henblik på at skabe en rolig og ikke forceret udvikling. Men i så fald kræver det dels at alle har lige muligheder, uanset om man kan stille en bankgaranti på kr. 53.098, samt at der sikres en administrativ praksis som sørger for at der dispenseres når lovgivningen ellers ville skabe splittelse og ulykke for vore medmennesker.