Indledning
Den danske befolkning er på enhver måde et af verdens mest privilegerede folkeslag. Vi er økonomisk velstillede, vi lever i en del af verden hvor vi er forskånet for de store naturkatastrofer som fx jordskælv, og vi lever frem for alt i en del af verden hvor krigens gru, ødelæggelse og død hører fortiden til, og hvor der ikke er nogen umiddelbare krigsfarer eller trusler for vort land og for vort folk.
Et så stort privilegium bør give stof til taknemmelighed og omtanke og derfor være anledningen til at vi bør føle et meget stort internationalt ansvar i retning af at medvirke aktivt til at udbrede dette privilegium til flest mulig andre af verdens folkeslag.
Blandt de væsentligste forhindringer er den verdensomspændende middelalderlige voldsfilosofi, som bruges af militærstrateger og våbenindustrien i tæt samarbejde med magtbegærlige eller bange politikere til at varetage egoistiske, økonomiske interesser, uden hensyn til konsekvenserne for andre mennesker eller i det hele taget den verden som vi alle sammen gerne skulle have glæde af at leve i.
For at give dansk forsvarspolitik en ny berettigelse i en moderne verden som skal bygge på etik og moral, må tankegangen ændres fundamentalt fra voldsfilosofien med deraf følgende militære strukturer, til en aktiv antivoldsstrategi. (Bemærk at den efterhånden mangeårige ikke-volds-strategi har haft vanskeligt ved at få indflydelse, bl.a. fordi det er et passivt begreb, – derfor bør anvendes det aktive begreb ”anti-volds-strategi”, som betyder at man ikke bare kan gøre ingenting, men aktivt må gå ud og modarbejde volden).
Èn af de største magter er eksemplets magt. Danmark har derfor i den nuværende situation mulighed for at spille en helt afgørende rolle i en verdensomspændende afrustning, afmilitarisering og anti-volds-kampagne.
Den nye danske forsvarspolitik
Dansk forsvarspolitik bør ændres fra den nuværende middelalderlige volds-filosofi, til en aktiv antivolds-strategi
Dette betyder en afvikling af forsvarsministeriet og militæret, herunder anlæg og materiel, samt en omlægning og afmilitarisering af de civile funktioner som pt. varetages under forsvarsministeriet.
Begrundelse for en moderne forsvarspolitik
Der er rigtig mange grunde til at dette er både muligt, risikofrit og hensigtsmæssigt:
1) Militær giver ingen beskyttelse eller nogen anden form for reel sikkerhed, men de militære strukturer, voldsfilosofien og den militære produktion bagved er derimod oftest hovedårsagen til konflikter, vold, undertrykkelse og elendighed i verden.
2) Det militær-industrielle kompleks er verdens største samlede resourceforbruger og forurener, og dermed én af de væsentligste årsager til klodens og menneskehedens største farer, bl.a. klimaforandringen, som kan koste millioner af menneskeliv, og skabe urimelige levevilkår for milliarder.
3) Den nuværende gængse argumentation for opretholdelse af den militære organisation, at ”vi må vise ansvar ved at blande os i verdens brændpunkter” holder ikke, af flere årsager:
a) ”Verdens brændpunkter” har altid eksisteret, men blev først taget i brug af militærstrategerne og dermed de militærglade politikere, da ”den kolde krig” ikke længere kunne bruges som argumentation for opretholdelse af det militære system.
b) Måden hvorpå de såkaldte brændpunkter udvælges synes mere at handle om netop militærstrategi og anden magt, end at skabe størst mulige forbedringer for de anvendte ressourcer. Irak er vel det bedste eksempel herpå.
c) Det er yderst tvivlsomt om Danmarks militære tilstedeværelse gavner eller skader, svaret herpå findes ikke, og risikoen for at gøre mere skade end gavn er meget stor. Fx er det et godt spørgsmål hvor megen drab og lemlæstelse vore soldater forårsager blandt civilbefolkningen i Afghanistan, – ingen synes at vide det, og ingen ønsker at tale om det.
d) Hvis det undtagelsesvis måtte kunne påvises at militær tilstedeværelse kan være gavnlig vil dette som regel kræve langt flere ressourcer end Danmark kan bidrage med, vi vil derfor altid kunne gøre mere gavn ved at bruge ressourcerne til fredelige formål.
e) Tryk avler modtryk, vold avler mere vold, og den vold og magt som selv en venligt sindet militær tilstedeværelse står for kan meget sjældent løse en konflikt og skabe demokratiske og humane forhold, – det er oftest tvært imod, idet militær tilstedeværelse i sig selv er frihedsbegrænsende og dermed også provokerende over for befolkningen.
f) Hvis de samme ressourcer anvendes i en social og humanitær opbygnings-strategi vil den gavnlige virkning altid være langt mere sandsynlig og omfattende, og sandsynligheden for en skadelige virkning vil være væsentlig mindre.
g) At militær tilstedeværelse med dertil hørende voldelige magtmidler kan kombineres med en social og humanitær opbygnings-strategi er et filosofisk paradoks, som til enhver tid har vist sig umuligt, – senest i Afghanistan, hvor der er stor modstand mod selv gode tiltag, fordi de kommer fra en forhadt besættelsesmagt, som dræber og lemlæster lokalbefolkningen ved ”hændelige uheld”.
h) Hvis vi reelt skal vise ansvar ved at blande os i verdens brændpunkter vil formålet altid kunne tjenes bedst ved alt alt mulig andet end et voldsuddannet militær.
4) Militær er på enhver måde uanvendelig som beskyttelse mod terror. Militær er ment som en voldelig modforanstaltning til voldelige angreb på et lands suverænitet, og har i alle hidtil kendte situationer vist sig uanvendelig til at bekæmpe spot-angreb af enhver art. Militær har i mange situationer vist sig at gøre problemet større.
I øvrigt er terror en fare, hvis betydning er helt ude af proportioner i forhold til virkeligheden (statistisk set sker der stort set ikke terror, – bortset fra Irak og Pakistan, – og slet ikke i Europa, – fx trafik og oversvømmelser har langt flere ofre. Og det allerværste er den helt paradokse og forfærdelige sandhed, at den voldelige terrorbekæmpelse har siden 2001 kostet mange gange flere menneskeliv, end selve terroren.
5) Den nuværende situation berettiger på ingen måde et militært forsvar af Danmarks landegrænser, hvilket jo oprindeligt var tanken med et militær. Dette bygger bl.a. på militærets egen trusselvurdering.
Danmark er derfor i stand til uden risiko at være foregangsland mht. afvikling af militæret
6) Danmark har alt at vinde og intet at tabe ved en moderne forsvarspolitik, som fjerner sig fra den militære volds-filosofi, og i stedet bygger på anti-vold med støtte til civil social, humanitær og miljømæssige fremskridt.
7) Selv om næsten alle danske politikere forekommer som fornuftige demokrater, militærfolk som fornuftige lønmodtagere, og diktatur derfor på det nærmeste vil være utænkelig i Danmark, så er eksistensen af militær med en bare teoretisk mulighed for at undertrykke befolkningen vhja. vold en yderst usympatisk tanke.
8) Danmark bruger årligt ca. 20 Mia kr. + det løse til militær, hvilket repræsenterer en meget stor ressource, som kunne anvendes til positive og konstruktive formål i og udenfor Danmark. Dette forhold bør ses ud fra flere ressourcesynspunkter, herunder økonomi, energi og forurening og arbejdskraft. Fx vil en afvikling af militæret kunne løse den arbejdskraftmangel som alle politikere har talt om i flere år.
Den nylige debat om skattelettelser på 10 mia. kr., som alle politikere mener er en yderst vigtig debat (hvad enten man er for eller imod), handler om kun halvdelen af de årlige udgifter til vort voldsuddannede militær.
9) Danmark er blandt de førende lande i verden, når det handler om markedsføring, og Danmark er derfor mere kendt på verdensplan end landets størrelse berettiger til.
Dette forhold kan anvendes i forbindelse med en moderne udenrigs- og forsvarspolitik til at gøre denne politik til et godt eksempel til efterfølgelse af andre landes regeringer. Hvis der således sættes massivt ind markedsføringsmæssigt, er der måske en mulighed for at dette vil kunne matche propagandaen fra våbenindustrien og militærstrategerne tilstrækkeligt til at påvirke politikerne i andre lande til lidt efter lidt at nedruste og i stedet anvende ressourcerne til konstruktive formål til gavn for os alle og vore efterkommere.
De konkrete ændringer og tiltag
1) Forsvarsministeriet, alle militære anlæg og militært materiel afvikles.
2) Civile funktioner afmilitariseres, effektiviseres og flyttes til andre myndigheder
3) Der indføres generelt forbud mod fremstilling, salg og transport af våben, underleverancer til våbenindustrien eller andre leverancer til militære formål
4) Der indføres generelt forbud mod aktie- eller anden investering i fremstilling, salg og transport af våben, underleverancer til våbenindustrien eller andre leverancer til militære formål
5) Der udarbejdes planer til udbredelse af anti-volds-filosofien og -strategien med udgangspunkt i det danske eksempel, – dette kan med fordel placeres under Udviklingsministeriet.
Argumenter imod
Da forsvarspolitik altid har bygget på den ældgamle volds-filosofi, og i de seneste mange år er blevet supporteret af det militær-industrielle kompleks’ egoistiske og kyniske økonomiske interesser, vil en omlægning til den moderne anti-volds-tankegang og -strategi kræve en lang række fundamentale ændringer, og der vil opstå en masse barrierer som skal bearbejdes, praktisk, økonomisk og ikke mindst mentalt.
Rustningsindustrien og militærstrategerne vil se deres magtpositioner truet, og vil derfor straks gå til modværge. Det er dog bemærkelsesværdigt at anti-rygning er lykkedes verden over trods modstanden fra en meget stærk tobaksindustri.
Argumenterne imod en moderne forsvarspolitik vil være mange, her kommer nogle af de mest farlige:
”Det er for så vidt en god idé, men det kan bare ikke lade sig gøre …”
”Det er jo meget sympatisk, men den virkelige verden ser desværre anderledes ud …”
” Det er rigtigt at ingen vil angribe Danmark lige nu, men hvad med fremtiden? – det er jo nødvendigt at være i stand til at forsvare sig …” (ordet ”nødvendigt” er livsfarligt fordi ordets betydning udelukker muligheden for debat).
” Jamen det ville da være en god idé, hvis ikke det var fordi vi er bundet af internationale aftaler i NATO osv. …”
”… og hvad vil du så gøre når fjenden kommer og voldtager din kone og datter?”
” Hvad skal vi gøre med alle de mennesker som bliver arbejdsløse?”(dette argument kan så heldigvis ikke bruges i perioder, hvor alle siger at vi ”har brug for flere hænder…”).
Ikke engang fantasien vil formentlig kunne sætte grænser for argumentationen imod en moderne forsvarspolitik, – men prøv at læse ovenstående argumenter igen, og føl tomheden!
Den praktiske gennemførelse
Enste fornuftige argument imod den moderne forsvarspolitik vil være at den bliver vanskelig at gennemføre. Men dette er jo reelt heller ikke noget argument, men snarere en meddelelse om at et stort arbejde venter os, hvis vi vil løse denne vigtige opgave.
Nærværende skal opfattes som et rammeoplæg, hvor der fortsat mangler en hel masse arbejde mht. en detaljeret udformning af den praktiske gennemførelse, og løsningen af de problemer som vil opstå undervejs. Det er dog vigtigt at oplæget forstås positivt, således at de udestående detaljer opfattes som opgaver, der endnu ikke er løst, i stedet for forhindringer til en løsning.
I forbindelse med gennemførelsen er der dog gjort en del overvejelser. Men for at komme videre kræves en lang række analyser, vurderinger og beregninger, samt interne og eksterne sonderinger og forhandlinger med nationale og internationale institutioner mm.
Her vises nogle praktiske eksempler på muligheder som bør overvejes.
Praktisk uddybning i forhold til De konkrete ændringer og tiltag
ad. 1: afvikling af militær og af forsvarsministeriet
Tiloversblevne bevaringsværdige bygninger og anlæg omdannes til fredelige formål, – kunne fx være til billige boliger eller plejehjem eller hvad vi ellers mangler.
Bygninger og anlæg som kun kan anvendes til militære formål fjernes og arealerne frigives til andre formål.
Øvelsesarealer frigives til publikum som rekreative arealer, eller anvendes til andre formål, fortrinsvis ”grønne”.
Materiel overføres til civile formål, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, og ellers destrueres det på den miljømæssige mest forsvarlige måde mht. genanvendelse af komponenter og råmateriale. Ledig arbejdskraft stammende fra nedlæggelsen af militæret anvendes bl.a. til dette store oprydningsarbejde.
ad. 2: afmilitarisering af civile funktioner
Der foretages en gennemgribende analyse og kortlægning af alle civile sikkerhedsopgaver, herunder redningsopgaver osv., som udføres af bl.a. Søværnets Operative Kommando, Beredskabsstyrelsen, miljøovervågning, brandvæsen og politi m.fl.
Opgaverne rationaliseres, koordineres og effektiviseres, og der foretages en saglig opdeling af opgaverne i 2 niveauer:
1) flest mulige opgaver og ansvar placeres decentralt hos det kommunale brandvæsen, med den sædvanlige mulighed for udlicitering fx til Falck.
2) øvrige opgaver placeres i én og kun én central organisation, under ét og kun ét ministerium (formentlig under politiet, men det skal overvejes nærmere).
ad. 3: forbud mod dødens købmænd
Der eksisterer allerede forbud mod våbenleverancer til krigsførende lande. Både regelsæt og praktisk administration heraf kan uden videre udvides til at gælde generelt, uanset om lande er krigsførende eller ej. Ud over at være et vigtigt element i anti-volds-strategien, vil det samtidig være en administrativ forenkling, når der ikke længere skal vurderes om et land er krigsførende.
Forbud mod fremstilling og salg af våben og andet militært udstyr bør have øjeblikkelig gyldighed, for at undgå medvirken til yderligere potentiel krig, ødelæggelser, undertrykkelse og drab.
Dette vil forårsage problemer hos de pågældende virksomheder og deres ansatte. Problemerne må, uanset omfanget, ikke bruges som undskyldning for en udsættelse af restriktionerne, – det ville skabe en fortsættelse af de endnu større problemer som denne industri skaber andre steder. Men problematikken skal tages alvorlig, således at der skal etableres løsningsmodeller, såsom støtte til produktionsomlægning, fx i form af ordre på destruktion af militært udstyr, ordre på miljøteknologi mv.
ad. 4: forbud mod investering i død og ødelæggelse
Der er gennem de senere år indført en række restriktioner og kontrolforanstaltninger vedr. pengetransaktioner med udgangspunkt i terrorlovgivningen.
Det vil være nærliggende, og administrativt enkelt, at udvide dette til at gælde for investeringer eller potentielle investeringer i udenlandsk produktion og handel med militære formål for øje.
Herved udnyttes de mange overvejelser som allerede er gjort på terror-området til en imødegåelse af den mange gange større fare som kommer fra militærindustrien, (som jo for resten også er leverandør til terroristerne …).
ad. 5: propaganda og markedsføring
Når Danmark indfører en moderne anti-militaristisk og anti-voldelig forsvarspolitik, er det af yderste vigtighed at dette ikke bliver misforstået ude i verden, men derimod opfattes som det revolutionerende fremskridt, som det i virkeligheden er.
Da meget stærke, kyniske kræfter vil gøre alt for at skabe et negativt image, bl.a. baseret på frygt, som er et af de stærkest tænkelige propaganda-metoder, er markedsføringsplanen essentiel.
Der bør således etableres en konkret og effektiv markedsføringsplan, og da afviklingen af Forsvarsministeriet og militæret giver en besparelse på ca. 20 milliarder kr. om året, plus det løse, så bør der umiddelbart kunne skaffes midler til en effektiv markedsføring af det gode budskab.
Hvad med vort NATO-medlemskab?
Danmark er pt. fuldgyldigt medlem af NATO, – det har fx Frankrig ikke været hidindtil , men kun del-medlem, hvilket således altså er muligt.
Men da omlægningen til en moderne dansk forsvarspolitik skal have til formål at skabe en bedre verden, bør det ikke handle om at skabe konflikt i forhold til NATO, men snarere blive i dette system med henblik på at afvikle det på sigt indefra.
En nærliggende tanke kunne være at forsøge at få lagt markedsføringen (ovennævnte ad 5) ind under NATO, som et nyt og progressivt område, hvortil det økonomiske bidrag fra Danmark kan dedikeres.
Samtidig er det vigtigt at arbejde for at løsrive NATO fra rustningsindustriens indflydelse.
Medlemskabet af NATO er for så vidt ligegyldigt for Danmark, idet landets sikkerhed ikke, som mange fejlagtigt måtte tro, er afhængigt heraf.
Men hvis det viser sig muligt for Danmark at arbejde aktivt med sin anti-volds-strategi i NATO-regi, vil dette formentlig være en forstærkende effekt, som er værd at tage med i overvejelserne.
Danmark har to helt specielle fordele i internationale relationer, som også kan og bør udnyttes i denne yderst vigtige sammenhæng:
1) Vi respekteres meget højt for vort velorganiserede system på stort set alle områder, ikke mindst det sociale
2) Vi betragtes lidt skuldertrækkende, men også med respekt, som delvis anarkister, hvilket er lidt spændende, og aldrig kan skade, pga. landets og befolkningens ringe størrelse. – Eller måske det vigtigste: vi betragtes normalt ikke som en trussel for nogen.
Hvad med vort FN-medlemskab?
Vi skal fortsat bidrage med samme økonomiske ydelse som hidtil.
Blot skal vi forlange, at vore bidrag anvendes humanitært og ikke militært.
Og vi skal arbejde aktivt for at forbedre FN-organisationen, med henblik på at nedtrappe korruption og bureaukrati og i øvrigt i størst muligt omfang udnytte FN-systemet i forbindelse med anti-volds arbejdet.
Opfordring til alle som ønsker en bedre verden
Tiden er nu inde, hvor Danmark kan gå i spidsen for den anti-volds-verdens-revolution, som langt de fleste af os ønsker, og som hverken religiøse, politiske eller andre kræfter hidtil har formået gennem menneskehedens historie?
Et stort arbejde? ja
Mange uafklarede spørgsmål? Ja
Megen modstand? Utvivlsomt
Ja! Men Danmark skal gå foran!
- fordi vi bryster os af at tænke og handle socialt og humanistisk
- fordi vi ønsker at stoppe vold og undertrykkelse
- fordi vi ønsker at stoppe ressourcespild, forurening og nedbrydning af vor klode
- fordi vi ønsker at bekæmpe verdens fattigdom
- fordi vi ønsker at spare kæmpebeløb i spildte skattekroner
- fordi det straks vil give os en masse andre sidegevinster
- fordi vi kan gøre det risikofrit
- fordi det er en interessant, mulig og yderst vigtig opgave
- og fordi vi er danskere og det er med udgangspunkt i Danmark vi har mulighed for indflydelse
Lad os så se at komme i gang.