Categories

Skal krigen stoppes, eller er alle ligeglade?

Hvad er det for noget sindssygt at hælde ud i æteren, at der skal komme storkrig. Var det ikke en god ide i stedet at beskæftige sig med, hvordan det undgås?
Analytikere og spåkarle hygger sig med at tegne fanden på vægen ud fra hvis nu sådan, så sådan og så sker der det og det og det.
I politiske kredse beskæftiger man sig med at skamme hinanden ud og hvordan man kan provokere hinanden mest muligt med beskyldninger og trusler. Og så er der ellers stor enighed om at trappe det hele op med levering af krigsmateriel for milliarder og krav om mange flere blodpenge fra de skatteborgere, som i sidste ende er dem som skal slås ihjel eller lemlæstes med de mange våben, som skal købes for pengene.
Men foruden analytikerne, som kan sole sig i sin egne analyser og bedreviden og politikerne, som griber mulighederne for at føle sig betydningsfulde, så har vi en tredie part, den store vinder, våbenindustrien og dødens købmænd, De gnider sig i hænderne af successen og griner hele vejen til banken. Og hvad griner de så af, jo, de griner af at de politikere som burde varetage folkets interesser og den befolkning, som skal vælge dem er så dumme som et bræt og er utrolig lette at manupulere, blandt andet ved effektiv propagande (det har de jo rigelig råd til), som indeholder ingredienser som frygt blandet med historien om de gode og de onde og med løfter om beskyttelse (ja, ganske paradoksalt, men det virker) og handlekraft.
Tænk at vi finder os i det her! at uskyldige i massevis skal dræbes og lemlæstes, familier ødelægges, byer og livsgrundlag ødelægges, folks hjem smadres med bomber og raketter, ressourcer ødes væk og miljøødelæggelserne forøges yderligere ud over det allerede kritiske.
Vi bliver da nødt til at gøre noget.
Tænk hvis de flittige analytikere, i stedet ville arbejde med anvisninger til fornuft og nedtrapning. Tænk hvis politikerne ville lade være med at lade sig hjernevaske af våbenindustriens dygtige strateger, men i stedet stå på befolkningernes side (det er faktisk det som de er valgte til). Tænk hvis vi allesammen ville sige stop, ikke mere krig, og det skal være nu.
I den helt aktuelle situation må danske politikere træde i karakter og overbevise NATO/USA om at love at Ukraine ikke kan blive medlem af NATO og at NATO ikke vil udvide mere i Østeuropa, for det er jo det som krigen handler om. Der må vel være en enkelt dansk politiker, som kan få fortræde og tale den sunde fornuft. For det er fornuft, som det handler om, ikke strategi, – jo landene burde selv kunne bestemme hvem de vil gå i aliance med, men det er bare ikke interessant for den familie, som bliver bombet ud af deres hjem, eller for den mor, som mister sin søn på slagmarken.
Når denne ting er på plads, så må turen gå til Putin og overbevise ham om at stoppe krigen. Det bliver ikke verdens nemmeste opgave, men det bliver verdens vigtigste lige nu.
Er der nogen politiker som melder sig, eller er i allesammen tøsedrenge eller lallende levebrøds?

Comments are closed.