Categories

Jeg vil ikke betale til destruktiv krigsvæsen, men gerne til naturbevarelse, klima, sundhed og velfærd

+18 giver over 40 milliarder om året til oprustning af det danske destruktive og dødbringende militær/krigsvæsen (af politikere kaldet “forsvar”). Mon nogen egentlig rigtig fatter hvor mange penge det er, og hvad vi kunne få for de penge? Yderligere 13.000 skal ansættes som soldater, der skal rende rundt og lave ingenting ud over at forurene og bruge ressourcer og i sidste ende evt. dræbe og ødelægge eller selv blive dræbt og lemlæstet.
Et næsten enigt folketing har vedtaget dette galimatias, og de indrømmer helt åbent, at pengekassen er tom, og dette vil give nogle magre år og vil gå ud over velfærd, sundhed og klima.
Hvornår går det mon op for danskerne at vi bliver ført bag lyset af dumme politikere, som er i lommen på krigsindustrien med USA som bannerfører. For kikker man på de militære styrke, så handler dette selvfølgelig ikke om Putin, som NATO jo også nærmest har opildnet til at angribe Ukraine, og derefter ladt landet i stikken.
Vi skal have en fredelig verden. Det skabes kun ved nedrustning og Danmark skal gå foran, fordi vi kan risikofrit, og fordi vi skal bruge pengene til at skabe en fremtid for naturen og de kommende generationer i stedet for at bruge pengene til at fremme død og ødelæggelse.

Comments are closed.