Når statsministeren i den nuværende spændte situation går ud og siger at man vil tillade amerikansk militær på dansk jord, så er det en dumhed uden sidestykke grænsende til landsforræderi. Men hun kan komme af sted med det fordi både venstre og konservative bakker op med en ufattelig og farlig krigsliderlighed.
Ruslands ambassadør har allerede bemærket Danmarks rolle som USAs nyttige idiot, og det kan i yderste konsekvens drage vort land ind i en krig, som er det allersidste vi, den danske befolkning, har brug for. Men når de 3 store krigslystne partier er enige om at provokere Rusland, så er det svært at se hvad vi kan gøre for at undgå¨at Danmark ender midt i katastrofen.
Og desværre så virker det som om danskerne er mere interesserede i prisstigninger, end i at vort lands regering skaber fjendskab og usikkerhed, som i bedste betyder øgede udgifter og øget klimabelastning mm. og i værste fald kan resultere i død og ødelæggelse for vort land og befolkning.
Det er i øvrigt uhyggeligt at bemærke, hvorledes de radikale er så tavse at det næsten er støjende, – kom nu på banen, der er hårdt brug for jer til at holde igen over for krigspartiernes tåbeligheder.