Categories

Føj, hvor er det forlorent og ulækkert.

I aften er der Danmarks-indsamling på DR1. Der skal samles penge ind til verdens ofre for Corona-krisen. Fine mennesker kan få lov til at lufte deres godhed, og for at gøre det helt grotesk, så orkestrerede man desuden et par hjemløse, som donerer dagens fangst af tomme øldåser. Og “godheden” opmuntres af flotte gevinster af den vildeste luksus, så hr. og fru “yes mam” kan få lejlighed til at lufte sin godhed og sin indre svinehund samtidig.
Og selvfølgelig kommer der nogle kroner i kassen, og selvfølgelig vil de penge, som er tilbage efter administration og overdådighed, hjælpe nogle få mennesker, – så langt så godt.
Men for det første er tanken om at man skal underholde og friste folk til at hjælpe, i stedet for at vi gør det af vort hjerte ulækker. For det andet så er det jo småpenge i forhold til de lidelser, som Corona-hysteriet har skabt. Jeg kender personligt et område i det sydlige Uganda, hvor folk dør af sult, fordi der i 2 år ikke har været turister, og her er ingen bistandshjælp.
For det 3. så bør det være samfundets opgave at sørge for at folk ikke lider nød, – den hjælp skal ikke komme fra hjemløse, som samler øldåser. Og tænk hvis alle de 1000-vis af milliarder, som verden over er spildt på test og mikroplast-masker samt virkningsløse og potentiel farlige vacciner havde været brugt til at skabe bedre livsbetingelser for dem har det svært. Men det ville selvfølgelig give mindre underholdningsværdi for os privilegerede end et meningsløs TV-show med udlodning af biler til 300.000 kr.
Og jo, vi skal hjælpe hinanden og bekæmpe fattigdom osv. Men det skal ikke gøres ved en feel-good aften på TV, hvor vi kan vinde en ny bil, men ved at opføre os ansvarlig i vor dagligdag som forbruger, og ved at tvinge regering og EU m.fl. til at bruge vore skattekroner til gavn for natur og mennesker i hele verden i stedet for krudt og kugler, støtte til naturødelæggende giftlandbrug og virkningsløse vacciner.

Comments are closed.