Categories

Regeringen og deres “eksperter” har pludselig skiftet mening

14 døde, 918 indlagte, 44 på intensiv og 28 i respirator.
Bortset fra en meget kort periode sidste vinter, så er dette de højeste tal i hele corona-perioden. Hertil kommer det ekstremt høje smittetal på næsten 50.000 nye pr. døgn.
Men midt i alt dette, så mener regeringen og de regeringsbetalte “eksperter” pludselig at “det er forsvarligt” at ophæve alle restriktioner.
Jo, det er på høje tid at de tåbelige, nytteløse og diktatoriske restriktioner fjernes, så vi kan få vor tilværelse tilbage, ingen tvivl om det. Men jeg mener bare at regeringen og deres disciple har et kæmpe forklaringsproblem i forhold til at man har holdt hele befolkningen for nar og i et diktatorisk jerngreb i 2 år, med alt hvad det indebærer af ensomhed, manglende sygdomsbehandling med lidelser og dødsfald til følge, dårlige uddannelsesforløb, konkurser mmm.
Havde man undladt alle de tåbelige foranstaltninger, havde der givet været lidt flere dødsfald i starten blandt folk som alligevel er døde 2-3 måneder senere. Men så havde det hele været overstået på få måneder, man havde undgået at ødelægge samfundet og tilværelsen for os alle i 2 år, og det samlede dødstal over de 2 år havde formentlig været lavere, når alt medregnes.
I eftermiddag er der pressemøde, hvor den magtfuldkomne og falske statsminister vil bortforklare og pudse sin glorie ved at fortælle, hvordan hun har befriet danskerne fra lidelse og død, og hvordan hun personlig har sørget for at Danmark har klaret sig godt igennem den krise, som hun selv har været med til at orkestrere. Og nu kommer hun så med den helt store gave, at vi kan få vort liv og vor frihed tilbage. Jeg kunne næsten ordret skrive på forhånd hvad hun vil stå og sige, og hvad Heunicke og Brostrøm er instrueret om at skulle sige.
OK, godt, hvis vi nu får vort liv og vor frihed tilbage og Mette Fog co. stopper med at lave flere ulykke i denne sag. Men det store spørgsmål er, hvordan vi kan sikre os at noget lignende ikke sker i fremtiden, at en magtsyg regering ikke igen kan sætte demokratiet ud af kraft men en eller anden ukvalificeret undskyldning, suppleret med en professionel statsautoriseret skrækpropaganda.
Det spændende efter dagens pressemøde vil være om det stadig lykkes via statsministerens retorik, endnu en gang at sælge kejserens nye klæder, eller om Holger Danske vågner af sin søvn.

Comments are closed.