Categories

Politikerne forsøger stadig at undgå atsige sandheden

Jeg hader, når politikere forsøger at bilde os noget ind, i stedet for at være ærlig og fortælle sandheden. Denne sag handler jo om at venstrefløjen anser minkavl for uetisk og urimelig dyrplageri og derfor ønsker erhvervet lukket for bestandig. Heri er jeg enig.
Men så må man sige det ligeud og dernæst skabe en reguleret afvikling over et passende antal år.
I stedet har man valgt behændigt at udnytte corona-hysteriet som undskyldning for at smadre erhvervet på en uigennemtænkt, ekstrem brutal og usympatisk måde. Man har opbygget et frygt-scenarie og dernæst kender alle den rystende historie om nedslagtning, nedgravning og opgravning igen og de 20.000.000.000 skattekroner, som avlerne endnu venter på.
De fleste eksperter, som ikke er i lommen på regeringen har bekræftet at mink-hysteriet var stærkt overdrevet og at risikoen var meget lille, ligesom risikoen ved corona generelt.
Ved at slå alle mink ihjel og fjerne minkavl fra danmarkskortet på en yderst brutal måde, havde man så regnet med at avlerne ville give op og minkavl nu var afskaffet i Danmark. Men også der tog regeringen fejl, avlerne er klar til at gå i gang igen. Og regeringen tør stadig ikke bekende kulør og forbyde minkavl, så i stedet laver man nu 1 års forbud i håb om at avlerne så vil give op.
Hvor er det dog usselt at vi har en regering, som vælger at fifle med sandheden i stedet for at fægte med åben pande.

Comments are closed.