Categories

Den socoaldemokratiske udlændinge- og integrationsordfører

Denne mand hedder Rasmus Stoklund. Han var i Deadline i aften, hvor han skulle forsvare Socialdemokratiets ondskabsfulde og nærmest sadistiske udlændingepolitik, og man må sige at han gør det godt. Hans udtalelser er noget af det mest følelseskolde og inhumane, man næsten kan forestille sig, når han fx. forsvarer at velfungerende mennesker skal frarøves deres tilværelse i Danmark og tvangsudsendes til frygt og usikkerhed i Syrien, eller at børnene i de syriske flygtningelejre enten skal adskilles fra deres mødre eller også bare kan sejle deres egen sø.
Hele hans attitude, når han sidder tilbagelænet og smilende forsvarer ødelæggelse af andre menneskers liv er så gennemført modbydeligt og ulækkert at man næsten får opkastningsfornemmelser..
Mon han overhovedet har indsigt eller følelser til at forstå forholdet mellem mor og barn, og hvad adskillelse ved tvang eller statsmanipulation betyder menneskeligt? Hvordan kan det overhovedet komme så vidt at en dansk fremtrædende socialdemokratisk politiker er helt uden menneskelig forståelse og indsigt? Og hvordan kan det gå til at en sådan person kan blive valgt og givet magt og indflydelse i et humanistisk demokrati, som Danmark gerne skulle være?
Desværre så har vi for tiden en statsminister, som ikke er et hak bedre, og som næsten på linje med diktaturstaterne ikke skyr noget middel til at cementere sin magtposition, bl.a. vhja. stemmer fra visse danskeres indre svinehund.
Og hvis man skal forsøge at finde bare en lille undskyldning for Rasmus Stoklunds opførsel, så må det være at han er sendt i byen af statsministeren, men det får dog ikke respekten for manden til at stige.

Comments are closed.