Categories

Statsministeren vil forbyde os at danse om juletræ i vort eget hjem

Forsøget på at indføre total undertrykkelse af os bliver værre og værre, mere og mere intens. Statsministeren siger at vi ikke må danse om juletræ, Brostrøm tilføjer at vi ikke må ikke holde i hånd, og akademikerlægen Jens Lundgren agiterer for at vi skal gå med mundble i vor eget hjem. Så mangler der kun at man sender Politiet ud i alle danske hjem for at kontrollere om vi gør som Mette og hendes proselytter kræver. Hvad mon bliver det næste?
Og som begrundelse giver man nogle smittetal, som for det første ikke nødvendigvis er pålidelige, for det andet var ventet, når kulden sætter ind, for det tredje kun er 2% af de testede (altså ikke af befolkningen), for det fjerde kun er farlig for enkelte svage grupper og for dem som ellers ville være blevet taget af en influenza eller en lungebetændelse. Men uanset at epidemien er beskeden og forholdsvis ufarlig, så har regeringen brugt den til at oppiske et selvsving af frygt og angst, godt hjulpet på vej af en presse, som ikke føler sig for god til at snakke den diktatoriske regering efter munden.
Det er ekstrem uhyggeligt hvad der foregår. Massesuggesionen bygget op på kraftig overdimensioneret frygt fungerer, således at et flertal af befolkningen tilsyneladende finder sig i det, nogen fordi de tror på frygten, og andre for ikke at skeje ud fra mængden.
Et omkvæd, som vi tit må høre på er “jamen se hvad der sker i Sverige” eller “se hvad der sker i Italien”, eller i USA. Men når man går tallene efter i sømmene og regner på dem, så er sandheden at de samlede dødstal i såvel Sverige som Italien ikke er højere end foregående år. At de døde så ender med en label hvor der står Corona, gør jo ikke døden hverken mere eller mindre trist.
Jeg skal hermed opfordre til at vi holder jul som vi har lyst til med dem vi har lyst til, at vi stopper med at lade magtsyge politikere blande sig i vort privatliv, og at vi står sammen og protesterer højlydt mod den syge undertrykkelse, der foregår af vore demokratisk frihedsrettigheder. Denne undertrykkelse er nemlig mangefold mere skadelig end den epidemi, som bruges som undskyldning for undertrykkelsen.

Comments are closed.