Categories

Hvorfor skaber regeringen hysteri og undertrykkelse?

Coronavirus i Danmark – nøgletal i dag:
Bemærk at ud af 71.059 test er fundet 1.191 nye smittede. Det svarer til 1,7% af de testede, hvilket er et meget lille tal i betragtning af at %-tallet som har mistanke om at være syge er langt højere hos dem som lader sig teste, end hos det store flertal, som ikke testes.
Desuden er der kun 5 nye indlæggelser, ingen af dem på intensiv. Der er 1 mindre i respirator end i går, og dødstallet med Corona har været 3 på en dag hvor det samlede statistiske dødstal er 139, svarende til 2% af samtlige dødsfald.
Altså med andre ord: faren for at blive smittet er til at overse, og skulle det endelig ske, så er faren for at dø af det tættere på 0 end for de fleste andre sygdomme.
Alligevel ser regeringen det som sig opgave at opbygge frygt og angst og frustrationer, og dernæst skabe restriktioner, som undertrykker borgerne og ødelægger landets økonomi.
Hvad er det egentlig der sker? Hvordan er dette vandvittige massehysteri startet, af hvem? og hvorfor? Hvorfor kopierer regeringer hinandens tåbeligheder? og hvorfor er i det mindste vore danske politikere ikke klogere? – eller er det fordi de nyder magten, og æren, som de tror at de får, når smittetallet på et tidspunkt under alle omstændigheder driver over?
Og hvorfor tror folk på denne frygt-indoktrinering, og finder sig i at miste sine alm. personlige rettigheder, når alle statistikker viser at der er ingen grund til frygt?
Jeg kan ikke selv svare på spørgsmålene.
Men jeg kan sige at det har været en interessant opskrift på, hvordan man kan få hele befolkninger til at sige “javel” og gå i takt, incl. dan danske, som ellers hedder sig at være oplyst.
Opskriften er enkel: man viser tallene uden at sætte dem ind i deres rette sammenhæng og sammenligninger, men på en sådan måde at det virker skræmmende, hvis ikke den enkelte selv har lyst, tid eller evner til at afkode de reelle talmæssige sammenhænge. Den kritiske presse har været helt væk, tvært imod har pressen været stærkt medvirkende til at opbygge angst og frygt, og gør det stadig. Er det efter aftale med regeringen?
Derved opbygges en generel angst og frygt i befolkningen, som dernæst kan bruges til at indskrænke frihedsrettighederne, uden at der gøres væsentlig modstand.
Men hvad er så formålet med denne form for politik, for det kan vel ikke være et formål i sig selv at undertrykke befolkningen? – eller er det? – nogen politikere ønsker jo at sole sig i magt.
Tilsyneladende så ser den danske regering og især statsministeren det som sig opgave at opbygge frygt og angst og frustrationer, og dernæst skabe restriktioner, som undertrykker borgerne og ødelægger landets økonomi. Det skal vi ikke finde os i, – Danmark skal være et frit samfund, som regeres på baggrund af demokrati, personlig frihed og sund fornuft og ikke på baggrund af kunstig frygt, manipulation og magtfuldkommenhed.

Comments are closed.