Categories

Statsministerens såkaldte åbning af samfundet kan måske ligne ansvarlighed, men det er det ikke.

I 2019 døde 53.261 danskere, svarende til 4.438 om måneden eller gennemsnitlig 146 i døgnet året rundt. I 2017 og 2018 var tallene stort set de samme. Ud af de ca. 150 dødsfald pr. døgn dør pt. 10-20 af eller med CW19.
I Italien, hvor det står værst til, er der nu ca. 9000 dødsfald af eller med CW19, dette ud af de ca. 700.000 italienere, som dør hvert år.
Vi ved ikke hvor stor en del af corona-dødsfaldene der ellers ville være døde alligevel af noget andet, men meget tyder på at det er langt de fleste. Det er heller ikke blevet oplyst om det samlede dødstal er højere i denne tid, end det plejer at være, men hvis det er, så er det nok yderst marginalt. Os ældre, som statistisk set skal herfra i en overskuelig fremtid dør ikke af alderdom, men på et eller andet tidspunkt bliver vi indhentet af en sygdom, som slukker lyset, det er jo naturens orden, og for tiden er det så CW19 som gør det.
I min verden er myndighedernes ageren helt uansvarlig. Den bygger ikke på sund fornuft og heller ikke på næstekærlighed til de ældre og svagelige, selv om det er det man siger. Den bygger på panik, selvsving og massesuggestion og i visse tilfælde også magtsyge, og det er ikke et isoleret dansk fænomen, nej man kopierer vanviddet mellem hinanden på verdensplan. Man sørger bevidst eller ubevidst for at vi alle bliver skræmt fra vid og sans, hvorefter det er relativ let at få os til at få i takt og acceptere hvad som helst ”for vor egen overlevelses skyld”, – det er ret ulækkert, og minder alt for meget om noget som vi så i Europa i 1930-erne.
Samfundet sættes i stå spontant nærmest fra den ene dag til den anden, hvilket har store konsekvenser, som myndighederne slet ikke har styr på. Hvor mange menneskeliv vil det koste? Og det handler vel heller ikke bare om tal, men også om trivsel, så hvad koster det mht. ensomhed og depression, vel især hos den gruppe af ældre og svagelige, som man forestiller sig at beskytte med de voldsomme tiltag. Hvad med dem, som ikke har så lang tid igen med eller uden corona-smitte, skal de så leve de sidste måneder og dø uden mulighed for samvær med deres børn og børnebørn? Har nogen spurgt dem, hvad de selv mener?
Vi skal selvfølgelig omgås hinanden med sund fornuft, og det er fint nok at myndighederne belærer os om at vaske hænder og at de store forsamlinger aflyses mm. Men at få problemet til at ligne et katastrofe, som er langt større end virkeligheden og bringe hele befolkningen i en ekstase af skræk og frygt, som vi alle skal dø, det er uhørt. Og dernæst så lukke hele samfundet ned, det er en urimelig, skadelig og uansvarlig overreaktion, som har katastrofale følger både for samfundet og for enkeltindivider, ikke mindst samfundets svageste, som man påstår at ville beskytte.
Men sket er sket, det kan vi ikke lave om på, så nu må vi kikke fremad. Vi skal have samfundet og livet tilbage, hellere i dag end i morgen. Vi skal have mennesker tilbage i gaderne, vi skal have åbnet cafeer og restauranter, måske med begrænsninger til 20-30 personer, eller 50, som man gør i Sverige. Vi skal straks finde en fornuftig måde at imødekomme ældre og ensommes behov for samvær med deres kære osv. Vi skal stoppe med kun at tænke klinisk med baggrund i frygt og skræmmebilleder, men i stedet opprioritere de menneskelige behov og samfundets overlevelse.

Aldersfordeling og dødsårsager er er velbeskrevet af Danmarks Statistik her: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid/doedsfald

Comments are closed.