Categories

Julekursus 2019 på Langeland

Julekursus (Kursus er aflyst og udskudt til næste år)
”Skovly”, Lohals, 5953 Tranekær, Langeland.
for singler og andet godtfolk, som har lyst til at prøve noget andet end …

Ankomst den 23. december om eftermiddagen
Afrejse den 29.december over middag.

Tema:
”Klima- og miljøbevidsthed uden afsavn”
Hvordan kan jeg reducere mit ”footprint”, herunder min CO2-udledning, min påvirkning af biodiversiteten og fremme dyrevelfærd osv. på en sådan måde at livet bliver sjovere i stedet for besværlig?
Der bliver foredrag og især samtaler om emnet, og hvis du er åben og motiveret, så bliver det hverken kedeligt eller tom snak.
Deltagerne skiftes til at lave mad af råvarer, der så vidt muligt er økologiske.

Udover temaet:
23. og 24. laver vi julemad og holder juleaften sammen. Hvis nogen vil i kirke den 24., går vi gennem landsbyen og ad kirkestien til Hou Kirke.
Vi hygger os med sang og musik, tag dit instrument med, hvis du selv spiller.
Vi besøger 2 lokale billedkunstnere og får et foredrag om kunst, kultur og miljø.
Vi går ture på havnen, i skoven og ved stranden.

Transport:
Der er bus via Rudkøbing fra Odense, Nyborg og Svendborg, samt fra København (Flixbus).

Pris pr. deltager:
Deleværelse, 4 personer, fælles bad, kr.2.100
Dobbeltværelse, 2 personer, fælles bad, kr. 2.700
Dobbelt værelse, 2 personer, eget bad, kr. 3.000
Enkeltværelse, fælles bad, kr. 3.400
Enkeltværelse, eget bad, kr. 4.200

Kursusleder:
Flemming Østergaard, tidligere forstander for Miljøhøjskolen

Tilmelding og spørgsmål:
Flemming@Publicita.dk
Tel. 2299 3535

Comments are closed.