Categories

Danmark skal gå foran og nedruste

Hvem har mest krigsvæsen, Rusland eller NATO?
NATOs krigsbudget er ca. 13 x det russiske, altså ikke dobbelt eller 3-dobbelt, men 13-dobbelt.
Og alligevel hopper Danmark nu med på oprustningsvognen med Rusland som undskyldning.
Hvem har mest aggressivt trængt sig ind på hinandens geopolitiske område siden murens fald, Rusland eller NATO?
NATO har annekteret alle de østeuropæiske lande, som tidligere var en del af den Russiske (Sovjettiske) interessesfære, og har på det seneste forsøgt også at overtale de tidligere sovjetrepublikker, Georgien, Moldova og Ukraine.
Da det kom til Ukraine huggede Rusland bremserne i og sagde stop, ikke på en særlig sympatisk måde, men forståeligt. Og så brød Fanden løs.
NATO of EU, som siden 1989, trods løfter om et neutralt Østeuropa, er gået på strandhukst hos og anekteret alle Ruslands (Sovjets) tidligere alierede, går fuldstændig i selvsving, når Rusland slår bremserne i ved at annektere Krim, og forsøge at stoppe NATOs fleurt med Ukraine, i øvrigt i overensstemmelse med en stort flertal af befolkningen både på Krim og i Østukraine.
Putin et tidligere KGB-agent i Østtyskland, og høre som sådan næppe til Guds bedste børn. Men hans og Ruslands handling i Ukraine er forståelig om end usympatisk, og NATOs og EUs reaktion er slet ikke forståelig, da sagen klart foregår i Ruslands og ikke i NATOs geopolistiske interessesfære.
Hvis NATOs og EUs reaktion så havde været en fordømmelse af volden, kunne det være forståeligt, men det ville nok give problemer, da det største NATO-land, USA er velnok verdens mest voldelige organisation (tænk på Sydamerika, Vietnam, Irak, Afghanistan m.fl., og hvad med Hiroshima og Nagasaki ?).

Forstå det dog kære statsminister, kære forsvarsminister, kære folketingsmedlemmer … I er fanget i et spin af russerforskrækkelse, som intet har at gøre med virkeligheden, – det er jo NATO, USA, os, Danmark, som er den aggressive part, og Rusland, som bør føle sig truet. Og hvad kan man så gøre andet at true igen, men blot med en smule tom snik-snak fra en russisk ambassadør, og godt ved hvor svag Rusland er i forhold til NATO, og at Rusland ikke ville have en eneste chance i en krig med NATO.
Så hvorfor i alverden skal vi så opruste pga. den russiske trussel? – Det er der ingen der ved, uden dem som har sat spinnet i gang, – og det kan vel kun stamme fra en kynisk våbenindustri og deres politiske medløbere. Derfor kommer også kravet om at anvende 2% af BNP til krigsvæsen typisk fra USA, hvis økonomi vil kollapse, hvis våbenindustrien stækkes væsentlig, inden landet for taget sig sammen til at omlægge industrien til noget nyttigt, som fx. miljøindustri, sundhedsindustri og vedvarende energi.

Danmark må opgive sin rolle som krigførende land og som USAs nikkedukke, når det gælder om at være agressiv over for Rusland, og der er der mange grunde til:
1) det er dyrt for Danmark og usædvanlig dumme penge
2) det er farligt for Danmark, da vold skaber mere vold og optrapning, også retorisk, skaber fjender
3) Danmark har det stadig trods alt forholdsvis til vens med Rusland, hvilket er det bedste udgangspunkt for en dialog som skal skabe fred og forståelse og nedrustning
4) Danmark kan spille en afgørende rolle for verdensfreden, forudsat at vi stopper vort image som krigsnation

Det er fuldstændig ufatteligt at flertallet i regering og Folketing ikke kan se det. Hvad kan årsagen være?
Jeg har valgt at tro på at Danmark ikke er bundkorrupt, altså må det forventes at de ikke er betalt af våbenindustrien? Men hvad kan det så være?
Er de bare uintelligente, og aner ikke hvad der foregår? Nej, sådan er det vist heller ikke. Men hvad så?
Er de ligeglade, bare de kan få lov til at drikke te i Det Hvide Hus? Nej, den er for langt ude, det overgår jo kun statsministeren, og sjældent menige folketingsmedlemmer. Men hvad i alverden kan det så handle om?
Jeg tror at de tror på frygten. Hvis de er intelligente, så så frygter de ikke Rusland, men de frygter vælgernes frygt og vælgernes krav om handling. Og når pressen uafbrudt oppisker en frygtstemning, så tror politikerne fejlagtigt at de er nødt til at leve op til denne stemning og vise at de vil beskytte og værne om vor (vælgernes) tryhed. Derfor er de allesammen så eninge om at noget må gøres. Og når de så ikke aner hvad de skal gøre, så tyer de til gamle velkendte metoder: oprustning, selv om de formentlig godt ved at det er bullshit.

Men frygten i vælgerbefolkningen er ikke nær så stor som politikerne frygter, her tager politikerne fejl. For frygten findes meget mere i pressen end i befolkningen, fordi frygt sælger aviser, også i DR TV, selv om den ikke er kommerciel.
Hvis vore politikere kunne frigøre sig fra dette og i stedet bruge deres sunde fornuft, som jeg virkelig tror at de fleste af dem har, så ville verden se helt anderledes ud og vore 25.000.000.000 skattekroner kan bruges til noget fornuftigt i stedet for til et destruktivt krigsvæsen.
Danske politikere er ikke de værste, men de skal være de bedste, og det er dem/os der skal gå foran og arbejde for en verden i fred og samarbejde.

You must be logged in to post a comment.