Categories

Danmark er jo ikke truet, bare vi holder os i skindet

Dansk Folkeparti har nu startet skænderi med FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) om Islamisk Stat eller Rusland er den største trussel mod Danmark. FE prøver at bilde os ind at Rusland er en trussel for Danmark, da FE jo er en del af militærstrategernes og våbenfabrikanternes univers, og hvis man kan bilde befolkningen og politikerne ind at Rusland er en trussel, vil det fremme det militærindustrielle kompleks.
Dansk Folkeparti har ret, når de siger at Rusland ikke er en trussel mod Danmark. Problemet er bare hvorfor de mener det, og samtidig mener at Islamisk Stat er en trussel mod Danmark. For Islamisk Stat er jo heller ikke en trussel mod Danmark, eller hvis de er, så er det kun pga. Danmarks krigsdeltagelse.
Selv om Dansk Folkeparti har ret i at Danmark bør samarbejde med Rusland og ikke se Rusland som en trussel, så er det værd at lægge mærke til at Dansk Folkepartis tilnærmelse til Rusland skyldes et håb om at Rusland vil medvirke til at fremme den europæiske islamofofi, og dette motiv kan vel ikke undre, når man kender Dansk Folkeparti.
Det er sørgeligt, at når Dansk Folkeparti endelig mener noget fornuftigt, så er det altid noget skummelt som ligger bagved.
Truslerne mod Danmark består at terrorisme, som stort set kunne reduceres til nul, hvis Danmark igen ville være en fredsnation, som vi var fra 1864 og indtil Fog Rasmussen i 2003. Vi kunne være et fredeligt land til gavn og tryghed for os selv, og til fremme for udvikling, demokrati, fred og fatigdomsbekæmpelse i hele verden.
I stedet har vi FE og Dansk Folkeparti, som med hver deres tåbelige trusselsbilleder, kæmper om hvem der kan skabe mest utryghed for dig og mig og Danmark.

You must be logged in to post a comment.