Categories

Selvfølgelig bliver vi i Europol

Så er Europol-aftalen ved at være på plads, og det er stort set samme forhold som vi har haft hele tiden. Det kunne selvfølgelig ikke være anderledes, for det er jo sund logik at dette er lige så vigtigt for resten af EU som for Danmark.
Det har derfor været ulideligt at se og høre på politikerne, både de danske og EU-toppen samt journalisternes forsøg på at få os til at tro at det skulle være et problem. Journalisterne har kogt rigtig megen suppe på det søm, og EU-politikerne har vist bekymrede ansigter og stillet betingelser, mere eller mindre bestilt af de danske, som er sure over at vi ikke stemte som de ville.
Nu har de så alle næsten bøjet sig, efter at de har fundet ud af at vi vælgere nok heller ikke ville makke ret ved en ny afstemning.
Så engang imellem virker demokratiet, selv om magtpolitikerne ikke kan lide det.

You must be logged in to post a comment.