Categories

Støjbergs barnebrude

Dit hjem bliver bombet, familiemedlemmer og venner lemlæstet og dræbt. Du flygter sammen med din bedste og måske eneste ven og elsker og ender i det fredelige Danmark. Og her skal du så udsættes for yderligere ydmygelser og menneskelige afsavn ved administrativ adskillelse fra den du holder af, og som måske er dit sidste anker i denne verden. Det er tortur!

Jo, jeg ved godt at enkelte kan være tvangsgifte og undertrykte, men skal alle under 18 år lide under det, bare fordi de er flygtninge? for danske unge kan jo stort set frit sove sammen, når de er over 15. Inger Støjberg er en kynisk hykler, som bruger ethvert middel til at genere flygtninge og indvandrere og oppiske en folkestemning imod dem, og hun er garanteret ligeglad med barnebrude. Føj, hvor er det ulækkert med denne type magthavere.

You must be logged in to post a comment.