Categories

Smykkerøveriet er også et angreb på Danmarks fremtid

Man har mistet sit hjem, sit job, og værst af alt måske også familiemedlemmer i en grusom krig. Når man så kommer til Danmark med sår på sjælen og med lidt penge og ejendele, som måske kan være med til at give en ny start, så skal disse allersidste ejendele frarøves ned til 3.000 kr. Når det er sket, så skal man gemmes væk i teltlejr i stedet for en fornuftig bolig, som der er nok af i provinsen, og en mulighed for at starte en ny tilværelse. Og så skal man integreres og elske Danmark. Det er regeringens politik, som altså går ud på at behandle folk så dårligt som muligt for at skræmme andre væk. Og man forstår ikke hvorfor integration er svært.
Statsministeren mener at udenlandske medier har misforstået situationen når de kritiserer denne danske menneskefjendske politik, men der er vel ikke så meget at misforstå? Danmarks anseelse forringes og terrortruslen stiger pga. krigsdeltagelse, kynisme og fremmedfjendskhed. Denne politik er skæbnesvanger for Danmark og danskernes fremtid.

You must be logged in to post a comment.