Categories

Er Wammen i lommen på våbenlobbyisterne?

I stedet for at bruge de danske ressourcer til at lægge hindringer i vejen for tilførsel af våben og penge til bl.a. IS, så anvender man dine og mine skattekroner til at smadre mennesker og bygninger, med ubeskrivelige ødelæggelser og lidelser.
Der er opbakning i den danske befolkning, hvilket er sørgeligt. Men min respekt for mine danske medborgere, gør at jeg må formode at det skyldes uvidenhed. Og denne uvidenhed vil de krigeriske magthavere så bevare ved at forhindre os i at få at vide hvad der foregår. Den danske forsvarsminister synes at være helt i lommen på militærstrateger og våbenindustri, når han forsvarer at vi ikke må få noget at vide.
Hvis danskerne fik lov til at se hvilke ødelæggelser og lidelser vore bomber forårsager, er der næppe tvivl om at opbakningen ville blive væsentlig mindre.
Kom nu ud af busken, Wammen, du er ansat/valgt til at varetage den danske befolknings interesser og ikke våbenlobbyisterne i Washington.

You must be logged in to post a comment.