Categories

Lad os nu spare alle de 20 mia. kr og i stedet medvirke til en fredelig verden

Zhenia Stampe har i en velskrevet blok i Politiken advokeret for effektivisering og optimering i “forsvaret” og dermed besparelser. Det er OK, men samtidig forsvarer hun “forsvaret” og det er ikke OK.
Her er mine kommentarer:

Dygtig analyse, fornuftig tankegang under de givne politiske forudsætninger. Men det undrer og skuffer at også Zhenia er inficeret af den hjernevast eller religion som hedder at millitær er “nødvendigt” og har en eksistensberettigelse.
Der har altid været “brændpunkter”, men det blev først interessant da Nato manglede en ny eksistensberettigelse. Du siger at ret og ikke magt skal være afgørende. Men militær handler om vold og magt, og ikke andet. Militær eksisterer kun fordi dygtige våbenfabrikanter og generaler manipulerer befolkning og politikere. Og den befolkning som skal betale risikerer i sidste ende at blive undertrykt for sine egne penge, ikke bare i Syrien, men selv i det fredelige Danmark er militærets helikoptere en del af beredskabet mod demonstrationer (vidste du det, Zhenya?).
Alle de mange ressource som anvendes til millitær vold og magt samt våbenfabrikation bør i stedet anvendes til at skabe en bedre verden at leve i, især for dem der har det sværest. Det ville fjerne “brændpunkter” i massevis, men indrømmet skabe mindre profit til våbenfabrikanterne. Ressourcerne til piratbekæmpelse skal bruges til at skabe menneskelige forhold i Somalia. Ressourcerne som anvendes i Afghanistan skal anvendes til indkøb og destruktion af opium og omlægning til fødevareproduktion, osv. Der er masser af eksempler.
Zhenya, dit indlæg er jo et forsvar for en institution som bygger på vold og magt og undertrykkelse, og ofte død og ødelæggelse. Derfor skuffer du mig.

You must be logged in to post a comment.