Categories

Oplysning er påkrævet

Varetagelse af etik og dyrevelfærd sikres i væsentlig grad ved at købe økologiske produkter. Undskyldningen for ikke at købe økologisk er ofte prisen, hvilket det kan være svært at argumentere imod, når husholdningsbudgettet skal gå op.
Men denne undskyldning gælder ikke for foie gras, og det er helt uanstændigt at acceptere systematisk dyretortur for at kunne blære sig med en fin delikatesse. Når folks moral ikke rækker til at forstå dette, så er forbud desværre nødvendigt.
Jeg tror dog på at der kan nås langt med oplysning, for hvis folk virkelig vidste og så billeder af hvordan det foregår, ville det nok fjerne noget af nydelsen.
Jeg køber ikke buræg eller papkyllinger, fordi jeg har oplevet vilkårene, hvor kyllinger den sidste levetid er stuvet så tæt sammen at de næppe kan bevæge sig, hvilket de heller ville være i stand til, da deres fødder er ætset fra at stå i syren i deres eget urin.
Der er behov for oplysning til forbrugerne om hvad der virkelig foregår i fødevareproduktionen.

You must be logged in to post a comment.