Categories

Regeringens forslag til skattereform er uambitiøs

Selv om der er fornuftige elementer i regeringens forslag til skattereform, så er den så ekstrem uambitiøs, at ordet ”reform” ikke burde anvendes. Desuden sammenblandes arbejdspladser og arbejdsudbud, idet det anføres at 14.600 flere vil komme i job, men der kommer jo ikke flere i job af at der er flere som gerne vil arbejde, eller at vi alle skal arbejde mere.

Når vi har ca. 1 mio. personer i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst (heraf dog 250.000 studerende), er 14.600 jo nærmest legegyldigt, og når der senere tales om 60.000 og senere 180.000 flere i job, er det stadig uambitiøst, og formentlig også urealistisk, hvis ikke der sættes ind med langt mere drastiske midler.
Regeringen siger selv i sit oplæg, hvorfor ”reformen” formentlig ikke vil øge beskæftigelsen: ” Vores konkurrenceevne i forhold til andre lande blev svækket med omkring 20 procent i løbet af
00’erne.”

Vi skal have 357.000 flere i job

”Reformen” bør derfor udvides med en rigtig reform som genopretter vor konkurrenceevne i forhold til vore nabolande, især Tyskland. Og reformationen skal bestå i et realistisk ønske om at få reduceret antal personer i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst med ca. 35%, eller det samlede antal incl. folkepensionister med 17%. Det svarer til at 357.000 flere kommer i job.

Konkurrenceevnen skal 20% op

Glem al tågesnak om at vi bare alle sammen skal være akademikere og så er det hele løst, fordi her i Danmark har vi bedre hjerne end alle de andre. Nej det er nok nærmere omvendt, for her i landet skal vi også have tid til ”at hygge os i smug”, hvilket i øvrigt er en kvalitet som der bør værnes om, men som også betyder at vi næppe (heldigvis) kommer op på siden af de ekstreme vidensfolk i fx Indien og Kina.

Lønnen skal 20% ned

Derfor skal lønnen ned med 20%, jf. regeringens egen vurdering om konkurrenceevnen. Men selv om lønningerne er højere i Danmark end de fleste andre steder, så har de fleste af os jo sat os i udgift derefter, og skal vi pludselig gå 20% ned, så vil det gå helt galt. Derfor har vi brug for en reform, så tænker på en helt ny måde:
Lad os sige at vi kan acceptere at gå 2% ned i løn, så mangler der 18%, som vi skal have dækket i form af skattereduktion. Herefter vil vi få udbetalt den hidtidige nettoløn -2%, og SKAT vil miste 18% af den samlede Danske lønsum, eller svarende til ca. 144.000.000 kr.

Skattesænkningen finansieres således:

x 1000 kr.
Reduktion af udgifter til overførselsindkomster med 51.500.000
Anslået reduktion i udgifter til adm., jobskabelse mm 3.000.000
Sparet løn til offentligt ansatte 50.000.000
Anslået provenu fra virksomh. og afgifter pga. øget aktivitet 15.000.000
provenu ved at arbejde mere, jf. regeringens skattereform 3.000.000
Provenu ved at vi arbejder mere, jf. 3-partsforhandlinger 5.000.000
Indregnet skattesænkning, jf. regeringens skattereform 14.000.000
Besparelser ved offentlige investeringer*) 2.500.000
Finansiering i alt 144.000.000
Beregningernes usikkerhed kan betyde en mindre forøgelse eller reduktion af differencen.
*) Investeringer som ikke længere udføres af hensyn til beskæftigelsen

Kreativitet efterlyses

Måske er der andre lige så indlysende måder at løse tingene på? Men konklusionen er klar, at hvis vi ønsker højere beskæftigelse og en bevarelse af det nuværende velfærdssamfund i det nuværende økonomiske system, så skal vor konkurrenceevne styrkes. Det kræver lavere lønninger, hvilket næppe er en mulighed med det nuværende skattetryk.
Selvfølgelig skal vi have gode uddannelser, men at tro på at vi kan uddanne os til at blive meget bedre end alle de andre er en udmærket målsætning, men næppe realistisk.
Derfor nytter det ikke fortsat at flytte lidt rundt på et par milliarder her og der og så mene at nu er der skabt en reformation uden sidestykke. Tiden er inde til reformer, ja, men rigtige reformer, byggende på realisme, fremtidssyn og kreativitet.

PS:
Jeg har ikke haft et helt ministerium med regnedrenge bag denne artikel. Tallene kan derfor være forbundet med en vis usikkerhed. Men tallenes størrelsesorden og konklusionerne er korrekte.

Flemming Østergaard

You must be logged in to post a comment.