Categories

Sådan er millitarismen

Flyvevåbnet er lykkeligt over igen at have fået berettigelse efter i årevis at have spillet andenviolin til de andre værn.

Dette indlæg har jeg ikke skrevet, det er hentet fra Politiken 05.04.2011, og enhver kommentar er overflødig, – det taler helt for sig selv.
Værsgo’ læs hvis du tør …
Flemming

AF Andreas Lindqvist, Sigonella

Flyvevåbnets ansatte og top har svært ved at få armene ned, efter at danske jagerfly igen er sendt på vingerne i en såkaldt skarp mission.

For kun tredje gang på 30 år er F-16-flyene i krig, og mens jagerpiloterne bogstaveligt talt lader hundreder af præcisionsbomber regne ned over Gaddafis militære anlæg og køretøjer, nyder værnet opmærksomheden fra forsvarstop, befolkning og politikere.
Den nyfundne berettigelse giver håb om, at folketingspolitikerne vil skrive den check på op mod 20 milliarder kroner, som nye kampfly kommer til at koste.

»I den interne værnskonkurrence har det kriblet i fingrene på flyvevåbnet for at komme af sted, for nu har hæren haft sin mission i Helmand, og søværnet har bekæmpet pirater ud for Afrikas Horn«, siger Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Der har flere gange været tale om at sende dem af sted, men de har ikke fået lov af politikerne – efterspørgslen efter det, de kunne, har ikke været specielt stor«, siger han med henvisning til de forsøg, flyvevåbnet har gjort på igen at komme til Afghanistan, hvor seks F-16-fly støttede landsoldater indtil 2003.

Danske bomber profilerer bredt
Henrik Ø. Breitenbauch vurderer, at Libyenmissionen både profilerer flyvevåbnet internt i forsvaret, når det gælder prestige og investeringer, samt blandt de politikere, som i sidste ende bevilger borgernes penge til værnet.

Typisk tales der om tre missionstyper for jagerfly: Væbnet stabilisering, som missionerne i Afghanistan. Væbnet konflikt – gammeldags krig. Og væbnet diplomati som missionen i Libyen.

Den sidstnævnte type missioner har der været langt imellem for flyvevåbnet, indtil politikerne pludselig besluttede, at danske F-16-fly skulle til Sicilien for at opretholde et flyveforbud over Libyen.

»Missionens karakter understreger den pædagogiske pointe, at man er relevant, fordi det væbnede diplomati er en aktivitetstype, som politikerne ønsker at have kapacitet til«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen, som forsker i væbnet magt på Københavns Universitet, er enig. Efter i lang tid at have samlet støv i skuffen for militære redskaber kan flyvevåbnets jagerfly levere noget, politikerne vil have.

»De har fået en anden type mission, end de kunne have fået i Afghanistan, hvor de skulle støtte landmilitære aktioner, og hvor man stadigvæk ville kunne sige, at de bare var en tilføjelse. Det her er en rigtig flyvevåbenmission, som betyder, at de får profileret sig både politisk og internt i forsvaret«, siger professoren.

Og lige præcis missionens karakter tjener værnet godt, fordi den beviser, at et flyvevåben med en jagerflykapacitet kan noget særligt, også når det angår tempo.

»Det er et argument over for dem, som siger, at vi skal satse på landtropper, at her er en helt unik type operation, hvor flyvevåbnet med et par dages varsel kan stille sig til rådighed for det, politikerne har brug for«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Hæren ønsker sig nye fly
Netop den politiske kapital forsøgte chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, at indløse allerede få dage inde i missionen, da han slog et slag for nye kampfly af typen F-35 Joint Strike Fighter.

»Der er ingen tvivl om, at havde vi haft rådighed over et stealth-kampfly i denne situation, havde det været en tryghedsforøgende faktor for piloten«, sagde generalmajoren til Ritzau.

Ifølge Politikens oplysninger var generalmajoren lige vel fremme i skoene efter flere politikeres smag, for diskussionen om nye jagerfly er reelt skudt til hjørne indtil videre.

Investeringer i fly til 500 millioner kroner stykket passer ikke godt ind i de nedskæringer og besparelser, som den økonomiske krise har affødt, og derfor besluttede partierne bag forsvarsforliget sidste år at udskyde beslutningen om nye kampfly indtil 2015.

Uanset om politikerne syntes, at generalmajorens forsøg på at holde diskussionen i live var lidt for frisk, har Libyen-missionen bragt flyvevåbnet tættere på at få en afløser for det 30 år gamle F-16, mener seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch.

»Missionen genstarter debatten om dansk luftmagts rolle i den samlede forsvarspakke og aktualiserer debatten om, hvilket flyvevåben vi skal have – derfor er den første skridt på vejen mod et nyt forsvarsforlig«, siger Breitenbauch.

»Politikere er vanedyr«
Også Mikkel Vedby Rasmussen tror, at flyvevåbnet er tættere på nye jagerfly end nogensinde i Danmarks største militære indkøbskontrakt nogensinde.

»Det her har været godt for sagen ’nye kampfly’. Ikke så meget, fordi argumenterne har forandret sig, men fordi eksemplerne har. Hvis det her havde været om ti år, og vi stadig ikke havde købt nye fly, havde politikerne været nødt til at sende et skib. Så det styrker dem, som vil have nye kampfly, også over dem, som vil have ubemandede fly eller helikoptere«, siger professoren.

Han vurderer, at der vil komme nye eksempler på jagerflys fortræffeligheder, hvis Libyenmissionen fortsætter med at gå så godt som hidtil.

»Politikere er vanedyr, så når de har prøvet den her type mission, kan de se flere af dem. Og jo mere, flyvevåbnets jagerfly bliver sendt af sted, jo bedre kan man argumentere for, at man skal bruge milliarder af skatteborgernes penge på at købe nogle nye«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

I forbindelse med det femårige forsvarsforlig, som blev indgået i sommeren 2009, blev antallet af danske F-16-fly skåret ned fra 48 til 30. Ifølge aftalen skal de med tiden erstattes med et tilsvarende antal nye kampfly.

You must be logged in to post a comment.