Jeg er tilhænger af fuld yttringsfrihed. Derfor må jeg desværre acceptere at yttringsfriheden også skal gælde for idioter som Flemming Rose på Jyllands Posten og Kurt Vestergård, selv om de bringer meget uheldig focus på Danmark og dermed udsætter os allesammen for risiko, både herhjemme og når vi rejser med dansk pas. Jeg må så beklage at sådanne personer for at promovere sig selv, vælger at misbruge yttringsfriheden uden hensyn til følgerne.
Men at yttringsfriheden så ikke også gælder i lufthavnen for os almindelige danske borgere er yderst problematisk og forargeligt, og jeg fatter ikke hvordan folk kan idømmes bøder og endog fængsel for at udtale bestemte ord eller sige sorte vittigheder, som for det første er helt uskadelige, og for det andet naturligt må være omfattet af den højt besungne yttringsfrihed, og dermed vore demokratiske rettigheder. Tilsyneladende er det ikke tilladt at sige bestemte ord eller velmente vittigheder om den totale paranoia i den såkaldte sikkerhedskontrol, som med ekstrem selvhøjtidelighed og total mangel på fleksibilitet og sund fornuft administreres af mere eller mindre hjerneløse uniformerede personer, – og med fuld opbakning fra hele systemet, selv om ehver ved sine fulde 5 ved at sådanne bemærkninger er helt uskadelige.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig hvis nogen kan give en fornuftig forklaring på hvorfor myndighederne bakker 100% op om yttringsfriheden i situationer hvor skadevirkningen er markant stor, og samtidig straffer os almindelige borgere for at benytte yttingsfriheden i situationer hvor det måske kan være generende for nævenyttige sikkerhedsfolk, men ellers er helt uskadelig og harmløs?