HejDanmark

Venstremanden, politiinspektør Karsten Nonbo, er ked af at landsretten har dømt politiet skyldig i den voldelige adfærd mod demonstrerende borgere under COP15.
“……for når vi snakker menneskerettigheder, så er det altså ude i den store verden, hvor befolkninger bliver undertrykt”, siger Karsten Nonbo.
Med andre ord, så synes han åbenbart at Politiets overtrædelse af menneskerettigheder gerne må finde sted i Danmark. Hvorfor han så mener, at specielt den danske befolkning gerne må undertrykkes af Politiet, står hen i det uvisse.

“…… de skulle da være blevet hjemme. Det er jo den situation, som man risikerer at bringe sig selv i, når man deltager i demonstrationer”, siger Karsten Nonbo videre.
Altså, en reel afskaffelse af befolkningens ret til at demonstrere, selv om det formelt er tilladt.

Der er ingen grund til at uddybe hvilke lande Karsten Nonbos drømmestat kan sammenlignes med, det ved enhver som følger lidt med. Man må bare ønske at han, med sine synspunkter, er en enlig svale både i Venstres folketingsgruppe og i Politikorpset.

Grundloven er jo fundamentet for vort demokrati. Og når det er muligt for myndighederne at splitte familier af bureaukratiske årsager, at sætte børn i fængsel, at lave terroristlove som overstiger Kafkas fantasi, at tvinge borgere til at bllive soldater og gå i krig osv. – uden at det er grundlovsstridigt, – så trænger grundloven voldsomt til revision. Derudover er det udemokratisk og utidsvarende at have en nytteløs kongelig nasse-familie til ½ mia. kr. som formelt, om dog ikke reelt, stadig har magt som overruler folketinget. Og endelig er det helt forkert at sammenblande kirke og stat, som formelt gør alle danskere kristne hvad enten vi vil eller ej. Jo, jeg skal sandelig love for at grundloven trænger til en opddatering, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Det tager 114 år at erstatte dette træ, med andre ord, set i et menneskes leveperspektiv så er det uerstatteligt. Men ligenu synes det at de såkaldte planlæggere ser det som deres hovedopgave at fælde smukke gamle træer og ødelægge smuk grøn natur i byen til fordel for beton og asfaldt. Et af de værste eksempler er masakren på kirkegården ved Nørrebros Runddel, hvor man fældede vildt løs på de store gamle træer for at lave en byggeplads som er 5 gange større end den kommende metrostation. På Kgs. Nytorv har man fældet en stor del af Krinsen, ikke for at få plads til en station, men for at opstille skurvogne under byggeriet. Dette er ganske enkelt en plat og respektløs prioritering af værdier.
Hvis man som i mange andre storbyer kunne finde ud af først at bore tunnelen, dernæst at udhule stationerne, og til sidst at bore en en skakt op til elevator og rulletrapper, så kunne vi få en langt billigere Metro med rulletrapper hele vejen op uden først at smadre vor smukke by.
Metro er noget af det bedste der er sket i København i nyere tid, men Metroselskabet ved ganske enkelt ikke hvad de selv laver, og det giver store miljømæssige tab til vor smukke by, og gør samtidig projektet milliarder af kroner dyrere end nødvendigt. Hvor er det dog synd for København og os allesammen.

Danmark som politistat har været stærkt på vej siden 2001, og nu ser det så ud til at den er endelig gennemført.
Demokratiet og vælgerne har talt, Henrik Sas Larsen har fået mange personlige stemmer.
Men fra nu er demokratiet og vælgerne sat ud af kraft, – det er PET som bestemmer hvem der kan regere landet.
Danmark har altid travlt med at værne om demokratiet ude i hele verden, og det er godt, det støtter jeg fuldt og helt, så længe det sker med ikke voldelige midler. (Vold kan aldrig skabe demokrati).
Men det kunne være fantastisk hvis vi også værnede om vor danske demokrati, og det gør man altså ikke ved at overlade vigtige afgørelser til PET.
Og spørgsmålet er om demokrati overhovedet kan være en realitet, så længe der findes et hemmeligt politi.

Nu er politiet taget hjem til fyraften, så nu kan vi cykle som det passer os, uden at det koster 500 kr.
Når jeg cykler på fortove og gågader, så er det selvfølgelig på fodgængernes præmisser, men selv om jeg holder tilbage for alt og alle, så er det alligevel lidt hurtigere end at gå, og samtidig fylder jeg jo mindre. Når jeg kører over for rødt, er det selvfølgelig fordi er ikke er anden trafik, og når jeg kører i mørke har jeg selvfølgelig lys på, men i byen er der jo aldrig mørkt og derfor er lys et overflødigt ressourcespild.
Vi har ikke brug for en hel masse regler for cyklister. Alle disse regler giver ansvarsforflygtigelse, for når vi skal koncentrere os om reglerne, så glemmer vi moral, hensyn og eftertænksomhed.
Vi har kun brug for 2 regler: 1) tag hensyn til andre, 2) pas på dig selv. – Alt andet giver sig selv.
Derfor, hvis du bliver taget af Politiet, og må betale en 500-mand for en ligegyldig cykkelforseelse, – så smil, og fortæl politimanden/kvinden at du er glad for at bidrage med en donation til Politiet, så de kan få råd til at komme hurtigere når vi er i nød og virkelig har brug for dem.

Flyvevåbnet er lykkeligt over igen at have fået berettigelse efter i årevis at have spillet andenviolin til de andre værn.

Dette indlæg har jeg ikke skrevet, det er hentet fra Politiken 05.04.2011, og enhver kommentar er overflødig, – det taler helt for sig selv.
Værsgo’ læs hvis du tør …
Flemming

AF Andreas Lindqvist, Sigonella

»I den interne værnskonkurrence har det kriblet i fingrene på flyvevåbnet for at komme af sted, for nu har hæren haft sin mission i Helmand, og søværnet har bekæmpet pirater ud for Afrikas Horn«, siger Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Der har flere gange været tale om at sende dem af sted, men de har ikke fået lov af politikerne – efterspørgslen efter det, de kunne, har ikke været specielt stor«, siger han med henvisning til de forsøg, flyvevåbnet har gjort på igen at komme til Afghanistan, hvor seks F-16-fly støttede landsoldater indtil 2003.

Danske bomber profilerer bredt
Henrik Ø. Breitenbauch vurderer, at Libyenmissionen både profilerer flyvevåbnet internt i forsvaret, når det gælder prestige og investeringer, samt blandt de politikere, som i sidste ende bevilger borgernes penge til værnet.

Typisk tales der om tre missionstyper for jagerfly: Væbnet stabilisering, som missionerne i Afghanistan. Væbnet konflikt – gammeldags krig. Og væbnet diplomati som missionen i Libyen.

Den sidstnævnte type missioner har der været langt imellem for flyvevåbnet, indtil politikerne pludselig besluttede, at danske F-16-fly skulle til Sicilien for at opretholde et flyveforbud over Libyen.

»Missionens karakter understreger den pædagogiske pointe, at man er relevant, fordi det væbnede diplomati er en aktivitetstype, som politikerne ønsker at have kapacitet til«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen, som forsker i væbnet magt på Københavns Universitet, er enig. Efter i lang tid at have samlet støv i skuffen for militære redskaber kan flyvevåbnets jagerfly levere noget, politikerne vil have.

»De har fået en anden type mission, end de kunne have fået i Afghanistan, hvor de skulle støtte landmilitære aktioner, og hvor man stadigvæk ville kunne sige, at de bare var en tilføjelse. Det her er en rigtig flyvevåbenmission, som betyder, at de får profileret sig både politisk og internt i forsvaret«, siger professoren.

Og lige præcis missionens karakter tjener værnet godt, fordi den beviser, at et flyvevåben med en jagerflykapacitet kan noget særligt, også når det angår tempo.

»Det er et argument over for dem, som siger, at vi skal satse på landtropper, at her er en helt unik type operation, hvor flyvevåbnet med et par dages varsel kan stille sig til rådighed for det, politikerne har brug for«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Hæren ønsker sig nye fly
Netop den politiske kapital forsøgte chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, at indløse allerede få dage inde i missionen, da han slog et slag for nye kampfly af typen F-35 Joint Strike Fighter.

»Der er ingen tvivl om, at havde vi haft rådighed over et stealth-kampfly i denne situation, havde det været en tryghedsforøgende faktor for piloten«, sagde generalmajoren til Ritzau.

Ifølge Politikens oplysninger var generalmajoren lige vel fremme i skoene efter flere politikeres smag, for diskussionen om nye jagerfly er reelt skudt til hjørne indtil videre.

Investeringer i fly til 500 millioner kroner stykket passer ikke godt ind i de nedskæringer og besparelser, som den økonomiske krise har affødt, og derfor besluttede partierne bag forsvarsforliget sidste år at udskyde beslutningen om nye kampfly indtil 2015.

Uanset om politikerne syntes, at generalmajorens forsøg på at holde diskussionen i live var lidt for frisk, har Libyen-missionen bragt flyvevåbnet tættere på at få en afløser for det 30 år gamle F-16, mener seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch.

»Missionen genstarter debatten om dansk luftmagts rolle i den samlede forsvarspakke og aktualiserer debatten om, hvilket flyvevåben vi skal have – derfor er den første skridt på vejen mod et nyt forsvarsforlig«, siger Breitenbauch.

»Politikere er vanedyr«
Også Mikkel Vedby Rasmussen tror, at flyvevåbnet er tættere på nye jagerfly end nogensinde i Danmarks største militære indkøbskontrakt nogensinde.

»Det her har været godt for sagen ’nye kampfly’. Ikke så meget, fordi argumenterne har forandret sig, men fordi eksemplerne har. Hvis det her havde været om ti år, og vi stadig ikke havde købt nye fly, havde politikerne været nødt til at sende et skib. Så det styrker dem, som vil have nye kampfly, også over dem, som vil have ubemandede fly eller helikoptere«, siger professoren.

Han vurderer, at der vil komme nye eksempler på jagerflys fortræffeligheder, hvis Libyenmissionen fortsætter med at gå så godt som hidtil.

»Politikere er vanedyr, så når de har prøvet den her type mission, kan de se flere af dem. Og jo mere, flyvevåbnets jagerfly bliver sendt af sted, jo bedre kan man argumentere for, at man skal bruge milliarder af skatteborgernes penge på at købe nogle nye«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

I forbindelse med det femårige forsvarsforlig, som blev indgået i sommeren 2009, blev antallet af danske F-16-fly skåret ned fra 48 til 30. Ifølge aftalen skal de med tiden erstattes med et tilsvarende antal nye kampfly.

af Zenia Stampe

I weekenden offentliggjorde den liberale tænketank, CEPOS, et regnestykke over, hvad indvandringen fra mindre udviklede lande koster Danmark. Om kort tid vil regeringens regnedrenge følge trop med en udregning af prisen for et stk. udlænding. Bestillingen kommer fra Dansk Folkeparti, der som sædvanlig er på udkig efter angrebsvinkler i partiets kyniske flerfrontskrig mod alle, der ikke ligner Pia Kjærsgaard.

De forventeligt hadefulde angreb, som regnestykket vil afstedkomme, skal træde i stedet for økonomisk ansvarlighed. Dansk Folkeparti har, som eneste parti bortset fra Enhedslisten, fortsat ikke leveret noget samlet bud på en økonomisk plan. Og hvorfor skulle de egentlig dét? Lars Løkke Rasmussen er 100% afhængig af Dansk Folkeparti, hvis han vil have sin tilbagetrækningsreform gennemført og beholde regeringsmagten. Pia Kjærsgaard behøver ingen økonomisk plan, hun skal bare møde op med en ønskeseddel.

Så den liste er i øjeblikket under udarbejdelse. Første del kom i en kronik i Berlingske. Her foreslog Pia Kjærsgaard, at udlændinge skal skubbes ud af landet, hvis de bliver ledige. Kort efter fulgte Langballe og Krarup op med forslag om at skære i flygtninges førtidspension, mens Morten Messerschmidt rejste en debat om udlændinges overførselsindkomster. Og når regeringens regnedrenge har lavet deres lektier, vil vi kunne forvente mere fra samme skuffe.

At nydanskere og udlændinge endnu en gang skal marginaliseres, dæmoniseres og betale prisen for regeringens politik er ikke til at bære. Det menneskelige perspektiv er fortvivlende. Men det samfundsøkonomiske perspektiv er mindst lige så nedslående.

VKO-regeringen har spildt ti år på at sidde med høreværn i en osteklokke og diskutere burkaer og halalslagtninger, mens resten af verden har talt om strategier for innovation, uddannelse og arbejdsmarkedsreformer. Og resultatet ser vi nu:

For ti år siden var Danmark verdens fjerderigeste land. Nu er vi ikke engang i top ti. Det går rent ud sagt dårligt. Økonomien sejler. OECD forventer, at Danmark indtil 2025 vil have den laveste vækst i velstand af alle udviklede lande undtagen Japan. Sverige og Finland har oplevet produktivitetsstigninger, som er tre gange så høje som de danske. Var vi fulgt med, havde vi i dag været 170 mia. rigere. Det svarer til de samlede sundhedsudgifter.

Problemet er ikke kun, at ”regningen skal betales”, som Lars Løkke Rasmussen messer i hveranden sætning. Problemet er, at vi mangler lederskab. Igen og igen lader VKO-regeringen afgørende samfundsdebatter drukne i udlændingehetz.

Det er åbenlyst, at globaliseringen er et tog, der ikke kommer til at standse, og at vinderne er dem, som kan tiltrække og fastholde internationalt talent. Det er lige så åbenlyst, at taberne er de lande, som hænger fast i monokultur og industrisamfund.

Dansk Folkeparti efterspørger prisen på en udlænding. Jeg vil gerne se et regnestykke, som redegør for, hvad ti års symbolkarrusel, udlændingehetz og værdipolitisk støvledans har kostet Danmark. Det regnskab er langt mere relevant at gøre op.

Danmark står overfor et klart valg: Skal vi blive ved med at dekorere stationens venteværelse, eller skal vi hoppe på toget?

 Kommentar af Flemming Østrgaard:

YES Zenia, bliv ved … det er en sejg kamp. Jeg startede da jeg meldte mig ind i DRV i 70-erne, har så holdt en hvilepause og nu er jeg klar igen. Egoisme, jantelov, smålighed, ligegladhed, og den indre svinehund trives desværre i Danmark. Det er mest tydeligt i Dansk Folkeparti, men de er ikke de eneste. Og resultatet er desværre at alle vi rigtige “grisefarvede” danskere bliver tabere sammen med dem som bagstræberne ønsker skal være det. Jeg har rejst verden tyndt med et dansk pas, og var velset overalt, indtil efter 2001. Siden da har mit elskede Danmark lidt efter lidt udviklet sig til et bongi-bongi-land, så det ligefrem kan være farligt at fremvise et dansk pas. Danmark deltager i angrebskrige, og udsætter os dermed for terror. Danmark behandler mennesker dårligt, skaber konfrontationer, frustationer og dårligt image. Danmark sagter agterud i et og alt, ikke pga. befolkningen, som stadig er et flittigt folk, men pga. arrogante og konforme politikere fra konservative til SF som enten ikke forstår hvad Dansk Folkeparti har gang i, eller bare er ligeglade.
Zenia, du er én af de få som prøver hårdt, og som vi har brug for. Bliv ved! – i % er vi måske ikke nok lige nu, men i antal er vi mange som vil støtte dig i at vende tilbage ti et Danmark med et menneskeligt ansigt.

Selvfølgelig føler jeg mig ikke sikker i lufthavnen, når jeg skal leve i frygt for på enhver måde at blive chikaneret af sindssyge regler og de magtsyge småfacister som nyder at udøve dem. Eller når jeg skal leve i frygt for at blive arresteret fordi jeg udnytter min grundlovssikrede yttringsfrihed til at sige vitser, eller til at fortælle disse fyre og fyrinder at jeg er villig til at betale deres bistandshjælp, bare de vil gå hjem og nyde livet i stedet for at tilføre mig og mine medpassagerer mest mulig chikane. Jeg ved godt at disse mennesker “bare gør deres arbejde”, men det er jo det som er ploblemet. Hvis alle disse hjerneløse individer ville holde op med “bare at gøre deres arbejde”, så kunne dumme politikere og syge akademiske embedsfolk lave alle de regler de ville, – det er jo reelt håndlangerne som sørger for at vi er undertrykte. Som bekendt kan dødsstraf ikke udføres uden bødler.
Mht. flysikerheden, så føler jeg mig ganske sikker med eller uden de eksisterende sikkerhedsregler, for statistisk set er faren for kabring eller anden flyterror mikroskobisk. Men jeg tror at faren ville blive endnu mindre hvis sikkerhedskontrollen blev fjernet helt, for så ville focus blive flyttet helt væk fra problematikken, og enhver ved jo at jo mere der focuseres på et fænomen, jo større er chancen for at fænomenet opstår.
Så, luk sikkerhedskontrollen, lad os få vor frihed tilbage, også i lufthavnen. Og lad så evt. staklerne blive P-vagter el.lign. hvor de stadig kan få et skud magt-adrenalin, uden at skade helt så meget.

De såkaldte sikkerhedskontrol i lufthavnen har mange spændende formål:
1) det får folk til at tro på at politikerne er interesseret i vor sikkerhed
2) det får folk til at føle falsk tryghed
3) det skaber øget omsætning i lufthavnens butikker, når man skal købe alt det som man ikke måtte have med hjemmefra
4) det skaber omsætning i sikkerhedsvirksomheder og virksomheder som leverer udstyret
5) det giver beskæftigelse til aggressive, magtsyge individer, som elsker uniformer, og som ellers kunne gøre meget mere skade andre steder
6) det uddanner folk i køkultur
7) det giver en helt fantastisk træning i tålmodighed og selvkontrol
det skaber humor og sexuel nydelse når naboen (i køen altså) smider bæltet og taber bukserne
9) det lærer folk at stå meget tidligt op om morgenen
10) det lærer folk at tid ikke er penge, men helt ligegyldigt
11) det giver flyselskaberne fine undskyldninger for forsinkelser
12) det giver mulighed for at komme for sent til flyet, så man slap for et åndsvagt møde i Bratislawa
13) det lærer folk total diciplin og respekt for myndigheder
14) det fjerner de fleste hurtigrejsende som kun har håndbagage, da neglefilen kræver tjek-ind
15) det lærer folk at yttringsfrihed er begrænset til Muhammedtegninger og lignende, men ikke omfatter visse almindelige danske ord.
16) – mig personlig har det lært at tage tog eller bus, hvis det på nogen måde er muligt.

For resten ved de fleste efterhånden at kontrollen har meget lille eller ingen effekt mod terrorister, – og jeg kunne godt anvise 16 måder på hvordan en flykapre kan gennemføre sit forehavende med den nuværende stramme kontrol. Men den information får I ikke her, dels fordi det formentlig ville være ulovligt, og dels fordi, jeg ligesom alle andre også ville føle det frygteligt at opholde mig i et kapret fly. Jeg hopper bare ikke på myndighedernes limpind med først at skabe mest mulig frygt, og dernæst anvende det til at undertrykke befolkningen.

Jeg kan bekræfte at kongehuset ikke har nogen væsentlig reklameværdi, og slet ikke i forhold til de mere end 500 mio. kr det koster pr. år hvis det hele medregnes. Jeg har aldrig haft den ære at rejse i delegationer med medlemmer fra konkehuset, men flere gange med ministre som har deltaget i delegationen for “at åbne døre”. Det har hver gang resulteret i formelle møder og måltider i pomp og pragt, med store ord men uden indhold. Hvorimod vi i delegationer uden “officials” har haft tid til at gøre vort arbejde og skabe kommercielle resultater.
Tiden er vokset fra at resultater kan købes med glamour, i dag handler det om ekspertise og hårdt arbejde, hvis vi som danskere skal være med ude i den store verden.Der er altså ingen kommercielle grunde til at bevare kongehuset.
Men hvad skal vi så have i stedet? kan en “kedelig præsident” gøre det bedre? Nej, der skal ikke være noget i stedet. Strukturelt set er posten overflødig, – vi har regeringen som den udøvende magt, og det er nok. Statsministeren er landets øverste leder, og der er ikke brug for nogen ekstra kransekagefigur med eller uden indflydelse.
Hvad angår det kulturelle argument for kongehuset, så kan man måske hævde at noget er bevaringsværdigt alene fordi det har eksisteret i mange år, men med dette som generelt argument kan jo intet fornyes.
Og kultur er også andet end tinsoldater med bjørneskindshuer. Et vigtigt element i den danske kultur er efter min opfattelse ligestilling mellem mennesker, og her sender kongefamiliens overdrevne glamour og frådseri for skatteborgernes penge et helt forkert signal i et Danmark hvor ret så mange fx. enlige forældre har svært ved at klare et skrabet husholdningsbudget.
Ikke alt skal måles i nytteværdi, og evt. følelsesmæssige argumenter til fordel for kongehuset skal også respekteres. Men hvis jeg kunne bestemme over de 500 mio. kr., så ville pengene klart blive brugt til mere folkelige formål.
Der er ikke i øjeblikket flertal blandt danskerne for at lukke kongehuset,og så må det jo fortsætte indtil videre. Men mon ikke der ude i den brede befolkning, hvis det konkrete spørgsmål blev stillet, ville være et flertal for at skære kraftigt ned på kongehusets ekstreme frådseri og overforbrug i en tid hvor det er nødvendigt at diskutere besparelse på både økonomi og på miljøbelastning.